Cry Havoc, and let slip the dogs of war.

Mange regimenter har en maskot, men kun ganske få militære maskotter opnår ære gennem kamp. Under første verdenskrig rejste Stubby, der var en blanding af Boston Terrier og Pit Bull, med 102nd Infantry, 26th (Yankee) Division til Frankrig, for at deltage i kampene mod den frygtelige Tysker.

Det var soldaten John Robert Conroy der oprindeligt havde fundet Stubby på Yale universitets grund. Han tog hunden med sig på den militære grundskole, hvor stubby endda lærte en form for honnør. Folkene i regimentet blev glade for hunden og da de blev beordret til Europa, smuglede de Stubby med ombord på SS Minnesota.

Stubby kom i kamp første gang i februar 1918 og over de næste 18 måneder deltog han i 4 storoffensiver og 17 mindre slag. I april 1918 blev han såret i forbenet, men efter et kortere ophold på felthospitalet, vendte han tilbage til sin enhed. Hunde har som bekendt skarpere sanser end vi mennesker og dette udyttede Stubby til at advare sin enhed om gasangreb og indkomne granater – han kunne høre dem hvisle gennem luften før soldaterne.

Stubby hjalp også til, når der skulle findes sårede soldater i ingenmandsland og i et enkelt tilfælde afslørede han sørme også en tysk spion. Han var elsket af både sin enhed og de officerer der havde forbindelse til den. Som følge af hans militærtjeneste modtog han et hav af medaljer, blandt andet en Battle of Verdun, en Grande War medalje, en Purple Heart (dog posthumt i 1932 da medaljen indførtes) og en række andre civile og militære udmærkelser.

Udover dekorationerne, så var Stubby den eneste militærhund der nogensinde officielt blev forfremmet i kamp. Dette skete på baggrund af hans indsats mod en tysk spion, som han opdagede og angreb. Stubby holdt fast i spionen indtil amerikanske soldater ankom og tog ham til fange. Herefter var han Sergeant Stubby.

Stubby tildeles en medalje af selveste General Pershing

Efter krigen vendte Sergeant Stubby hjem som krigshelt og blev feteret af statsmænd som Woodrow Wilson, Calvin Coolidge og Warren G. Harding. I 1922 begyndte han og John Robert Conroy på Georgetown University Law Center, hvor han hurtigt blev maskot for universitets atletik hold: Georgetown Hoyas.

Efter et langt og indholdsrigt liv, døde Stubby i Conroys arme i 1926. Hans jordiske rester er udstillet på Smitsonian museets The Price of Freedom: Americans at War, sammen med hans uniform og hans medaljer.

Selvom Stubby nok var den barskeste af militærhistoriens hunde, så var han langt fra den eneste berømte krigshund.

Jack Brutus - maskot for 1st Volunteer Infantry I den Spanisk-Amerikanske krig (1898)

Rags - maskot for det amerikanske Signal Corps under første verdenskrig

Gander kæmpede med de Britiske styrker i Hong Kong - tildelt Dickin Medal

Chips fra 3rd Infantry Division hilser på General Eisenhower i 1943

Den knap så militante Smokey – maskot for 26th Photo Recon Squadron i stillehavet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Historie, militær | Tagged as: , , , , | 2 Comments

2 Responses to Cry Havoc, and let slip the dogs of war.

  1. Anders says:

    For satan! Hvilke billeder på nethinden…

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Anders,

    Mit ynglings er det af Jack Brutus. Synd kvaliteten ikke er i top, det er sikkert scannet fra en bog. I 1898 kunne man sagtens tage knivskarpe billeder, men vi ser dem for det meste i ringe kvalitet, fordi udgivelseskvaliteten, eller teknikken, simpelthen var elendig. Siden har folk så kopieret billederne fra bog til bog, i stedet for at benytte kilden. Når de scanner direkte fra store gamle glasnegativer, er billederne så skarpe som moderne billeder – i mange tilfælde skarpere.

    Billede af et hospitalsskib fra samme krig:

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *