Kina byder på mange utrolige arkitektoniske attraktioner. Faktisk er Kina hjemland for, hvad der nok er verdens mest kendte bygningsværk, nemlig Den Kinesiske Mur. Af andre Kinesiske mesterværker kan nævnes Den Forbudte By, den historiske by Pingyao, de besynderligr runde Tulou bygninger i Fujian provinsen og 28 andre imponerende bygningsværker på UNESCO’s verdenskulturarvliste – plus syv på verdensnaturarvliste og fire på den blandede liste. En af de mindre kendte seværdigheder er Diaolou tårnene i Kaiping.
Ordet Diaolou kommer, som med meget andet Kinesisk, af en simpel sammensætning of ord: Diao betyder sten og Lou betyder tårn – altså et stentårn.
Modsat mange andre af Kinas storslåede bygningsværker, så er Diaolou tårnene hverken urgamle, eller af religiøs betydning. De er opført som fæstningstårne for områdets bønder, der ved angreb fra banditter, eller de evigt kæmpende lokale krigsherrer, kunne søge tilflugt i de massive bygningsværker og råbe ukvemsord ned til banditterne.
Man begyndte at opfører tårnene i løbet af den såkaldte Qing periode (fra 1644 til 1912), men langt de fleste er opført sent i perioden og faktisk toppede byggeriet i 1920erne og 1930erne, hvor velhavende Kinesere i udlandet kunne sende penge hjem til byggeriet. Derfor har tårnene også en besynderlig modernitet over sig og minder i mange tilfælde mere om noget man ville finde i middelhavsområdet, eller i mellemøsten.
Kaiping var traditionelt et smeltedigel af forskellige ideer og strømninger. Mange af de kinesere der i sidste halvdel af 1800tallet og den første del af 1900tallet rejste til Nordamerika efter arbejde og lykke, havde rødder i Kaiping og mange af egnens tårne vidner om denne vestlig forbindelse. Det var ikke uhørt, at velhavende emigranter sendte penge og tegninger hjem, så familien kunne opfører en Diaolou. Enkelte tårne blev endda opført udelukkende på ordre fra fraflyttede kinesere og er aldrig siden blevet taget i besiddelse.
I dag er der over 2000 af disse befæstede tårne, hvoraf godt 1800 befinder sig i Kaiping. Yderligere 500 tårne pryder markerne i Taishan. Nogle var opført udelukkende som udkigstårne, mens andre havde en reel forsvarsmæssig funktion, med skydeskår og andre befæstningsmæssige detaljer. Der er også Diaolou tårne hvis hovedfunktion var beboelse og det er naturligvis disse der er mest velbevaret – i mange tilfælde er de stadig beboet.
I 2007 blev kaiping tårnene og de omkringliggende landsbyer optaget på UNESCO’s verdenskulturarvliste, men begrundelsen at deres unikke blanding af kinesisk og vestlig arkitektur vidner om egnens medvirken til udviklingen af adskillige andre lande, heriblandt Nordamerika, Australien og det sydlige Asien. Kina har optegnet tårnene på listen over bevaringsværdige bygninger, men har ikke umiddelbart bekostet en konservering – vi må håbe UNESCO spytter lidt i kassen, så disse herlige Diaolou’er ikke en dag helt forsvinder fra Kaipings marker.
