Niagara falls på grænsen mellem Ontario i Canada og New York State i USA, er et af verdens mest berømte vandfald – faktisk er det flere tætliggende vandfald i Niagarafloden. Vandfaldene er ikke overdådigt høje, men med omkring 170 millioner liter vand over kanten hvert minut, så er det Nordamerikas mest kraftfulde.
Sidst i 60erne besluttede amerikanerne at evaluerer muligheden for oprydning i de utallige klippestykker der efterhånden var samlet under faldet. Man ringede til U.S. Army Corps of Engineers, der altid kan komme op med en fiks løsning og bad dem lukke for vandet i den amerikanske del af Niagara falls.
Niagarafloden blev opdæmmet med en midlertidig dæmning og ledte i flere måneder al vandet over det canadiske hesteskofald. Army Corps of Engineers undersøgte flodlejets geologiske forhold og styrkede mekanisk de steder hvor vandfaldet havde eroderet klipperne for voldsomt. Den oprindelige plan med fjernelse af løse klippestykker viste sig at være for kosteligt og man åbnede for hanen igen efter 6 måneder.
Til tider stopper vandfaldet faktisk helt af sig selv. Nemlig når vinteren for ordentlig tag i Niagarafloden og isskruninger stopper tilløbet længere oppe ad floden. Det er egentlig ikke selve vandfaldet der fryser til is, men isdannelser fra det småpiblende vand der slipper igennem isdæmningen. Herunder ses vandfaldet i 2007, hvor faldet dog kun var delvist tilfrosset – flot ser det jo ud.
