Den 20. august 2010 passerer planeten Neptun det punkt hvor den først blev opdaget 23. september 1846. Det er da første gang Neptun har taget et komplet kredsløb om solen siden opdagelsen og derfor det første Neptunske nytår i mands minde. Neptun er samtidig på nøjagtigt den modsatte side af solen i forhold til jorden.
Neptun er solsystemets tredjestørste planet, hvis man måler masse, men kun den fjerdestørste hvis det er den fysiske størrelse man ser på – uanset hvad, så er det lidt af en basse. Det er en såkaldt is-gigant, hvilket betegner underklassen af gas-planeter som Neptun og Uranus tilhører.
Hvis i endnu ikke har sendt nytårshilsner til Neptun, så må i nok vente til næste postombæring, da planeten er 30 astronomiske enheder fra solen (en astronomisk enhed er afstanden fra solen til jorden), hvilket er rundt regnet 4,5 milliarder kilometer – 4,158 lystimer.
Happy New Year Neptune!,