Steampunk.dk har før berørt ophugningen af krigsmateriel efter afslutningen på anden verdenskrig (læs posten her), men forleden fandt jeg en serie billeder, der giver processen et mere personligt præg.
Maskinerne der ventede i solen på de såkaldte Aircraft Disposal Centers, havde for størstedelens vedkommende været en elsket arbejdsplads for deres besætning. Trofaste maskiner der gang på gang havde bragt dem sikkert hjem fra farlige missioner og derfor var ligeså stor en del af besætningen som agterskytten og telegrafisten. Bombemaskinerne var derfor ofte navngivet og udsmykket efter besætningernes temperament og personlighed.
Kingmand Air Field, hvor nedenstående billeder er taget, forarbejdede mere end 11.000 fly i efterkrigstidens første år. Størstedelen var tunge bombemaskiner som disse B-17 og B-24 maskiner – men også omkring 100 af de sjældne Consolidated B-32 Dominator (af kun 118 fremstillet), der var backup udviklingsprogram for den berømte Boeing B-29 Superfortress, blev kvast og smeltet af Kingmans ophuggerteam.
Man kan næsten forestille sig besætningerne tage et sidste grådkvalt afsked med deres maskiner, inden de blev fløjet til Kingman og lavet til potter og pander….
Besynderligt valg af navn eftersom atombomben afsluttede krigen og begrebet var forholdsvis ukendt udenfor kredsen af atomfysikere. Enten er maskinen navngivet efter 6 august 1945, eller også har der været en aspirerende atomfysiker i besætningen
Sådan, færdigt arbejde og klar til køkkenindustrien
Der er nu ikke noget som pind-up piger og bombefly og Glen Miller på radioen.
Trist at de blev til potter og pander.
Godmorgen Jesper,
Ja, særligt trist for de typer der ikke længere findes i flyvende eksemplarer.
Admin