Indenfor kvantefysikken findes en besynderlig egenskab der kaldes quantum superposition. Uden at rode mig for langt ind i kvantefysiske forklaringer, kan fænomenet beskrives som en tilstand hvor en partikel befinder sig i samtlige mulige tilstande samtidig (også tilstande der er direkte modstridende) – det er ikke for ingenting, at de kalder det quantum weirdness.
Objekter befinder sig kun i quantum superposition tilstand, når de ikke har vekselvirkning med omverdenen. Stof kan besynderligt nok udvise egenskaber både for partikler og bølger, selvom vores forståelse for fysikken grundlæggende afviser, at stof kan være begge dele samtidig – det er to modstridende begreber, lidt ligesom hvis der både var lyst og mørkt samtidig.
Når der måles på objektet bryder superposition tilstanden sammen og målingen får et specifikt udfald. Sandsynligheden for objektets målte tilstand kan forudsiges ud fra kvantefysikkens matematiske redskaber, hvilket er beviset for, at det faktisk befandt sig i quantum superposition til at starte med – confused yet?
Indtil for nylig er denne egenskab udelukkende observeret i objekter der ikke kan ses – for eksempel ved at måle på fotoner, der glædeligt udviser denne paradoksale egenskab. Forskere ved University of California har dog netop haft succes med at bevise quantum superposition i en metalstrimmel på 60 mikrometer – stort nok til at blive set i et mikroskop.
Undersøgelsen viste, at metalstrimlen både vibrerede og ikke-vibrerede på samme tid. Det var selvfølgelig ikke bare sådan lige, at afskærme metalstrimlen fra al vekselvirkning med omverdenen, men med lidt fingersnilde fik de placeret den i et elektronisk kredsløb, hvor dens tilstand ville afgøre kredsløbets funktion. Nøjagtigt som forudsagt af kvantefysikken viste strimlen sig at lande skiftevis i vibrerede og ikke-vibrerede tilstand. Den sagnomspundne superposition tilstand varede dog kun i få nanosekunder og kunne ikke ses…..
