Det er længe siden Steampunk.dk har holdt almanakken opdateret, så jeg vil forsøge at få skrevet nogle flere almanak-poster i fremtiden. Herunder kan i læse om nogle historiske begivenheder, der deler dato med denne kedelige fredag.
1886: Første ticker-tape parade i New York, da kontorarbejdere spontant smider telegrafstrimler ud af vinduet under indvielsen af Frihedsgudinden. Efterfølgende er det blevet byens karakteristiske måde at hylde amerikanske helte på. Geografisk foregår ticker-tape parader på den nedre del af Broadway, der løber gennem byens finansdistrikt – ruten kaldes Canyon of Heroes.
Historisk set blev paraderne også brugt til at hylde fremmede statsoverhoveder og der har været godt 200 parader siden 1886. De fleste foregik i tiden før mordet på præsident Kennedy i 1963 – statsoverhoveder holdt sig fra åbne vogne i eftertiden. Siden 1970 er kun 4 enkeltpersoner blevet tildelt en ticker-tape parade: Pave John Paul II (1979), Nelson Mandela (1981), den amerikanske baseballspiller Sammy Sosa (1998) og den amerikanske astronaut John Glenn (i 1998 efter hans tur med rumfærgen Discovery – i øvrigt hans anden ticker-tape parade). Indenfor det sidste årti, er det kun lokale sportshold der er blevet fejret – med parader i 2000 (New York Yankees), 2008 (New York Giants) og 2009 (New York Yankees igen).
Telegrafstrimler gik af mode for mange år siden, så nu om dage benyttes affaldspapir kværnet i en makulator til paraderne. I tillæg til paraden, så foreviges begivenheden med en sort granitstribe på fortovet, hvor navn og dato nedfældes – lidt ligesom den berømte Hollywood Walk of Fame.
Astronauterne fra Apollo 11 i Canyon of Heroes 13 august 1969
1922: Den italienske kong Victor Emmanuel III udnævner Benito Mussolini fra Partito Nazionale Fascista til statsminister. Mussolini havde i de forløbende måneder arrangeret den såkaldte March mod Rom, der demonstrere fascisternes styrke og tvinge regeringen til at gå af. Planen var egentlig ganske naiv, da Roms militære styrker langt oversteg de godt 30.000 dårligt bevæbnede fascister.
Emmanuel overvurderede fascisternes styrke og frygtede en borgerkrig. I tillæg gjorde interne stridigheder i regeringen, at kongen afskedigede statsminister Luigi Facta blandt andet med begrundelsen, at han ikke gjorde nok for at holde styr på fascisterne. I et uovertruffet tilfælde af manglende logik, udnævnte Emmanuel dernæst Mussolini til statsminister.
Ligesom i 1930ernes tyskland, mente landets mere erfarne politiker, at de bedre kunne styre Mussolini når han var en del af regeringen – Mussolini så tingene anderledes. I juni 1924 havde han fået udmanøvreret sine politiske rivaler og sad derefter som landets diktator indtil sin død i april 1945.
Som mange andre af tidens fascistiske politikere, led Mussolini storhedsvanvid og gav sig selv tilnavnet Il Duce, der betyder Leder. Grundet ordet kraftige forbindelse til fascisterne, er det senere stort set udgået af italiensk sprog. I stedet anvender man andre ord, eller benytter engelske låneord. Det var åbenbart ikke nok med Il Duce, for i 1936 tildeler han sig selv den imponerende titel: “His Excellency Benito Mussolini, Head of Government, Duce of Fascism, and Founder of the Empire“.
Benito Mussolini på juleindkøb i Magasins afdeling for brugskunst
1929: Den amerikanske børs krakker totalt og sender landet (hele verden faktisk) ud på en økonomisk nedtur, der varede indtil starten af 1940erne – dagen kaldes Black Tuesday. Da Wall Streets telegraferne stopper ved 8tiden om aftenen, har det amerikanske aktiemarked mistet 14 milliarder i værdi og børsmæglerne begynder at kigge sig om efter åbne vinduer.
Krakket var egentlig startet ugen forinden med den såkaldte Black Thursday, hvor markedet ligeledes havde mistet enorme værdier. Sammenlagt mistede den amerikanske marked 30 milliarder og drøje hug var mere end storinvestorerne kunne fikse – selvom de prøvede. Markedet rettede sig dog svage over de næste måneder, men den nedadgående kurve havde bidt sig fast. Fra et Dow Jones gennemsnit på 381,17 i starten af september 1929, skred det reelt nedad indtil 8. juli 1932, hvor Dow Jones lukkede med 44,22 – et fald på 89%.
De efterfølgende 12 år kendes som den store depression og selvom den generelt er forbundet med amerikansk historie, så var der tale om en global økonomisk nedtur. International handel gik ned med 50%, eller mere, og arbejdsløsheden steg i nogle lande til over 33%. Tyskland var særdeles hårdt ramt og børskrakket i 1929 var ikke uden skyld i nazisternes voksende styrke og endelige magtovertagelse i 1933.
USA var naturligvis hårdest ramt og The Great Depression satte sig uslettelige spor i den amerikanske psyke. Faktisk kan man ikke se nyere amerikansk historie, uden af tage højde for den modgang nationen gennemlevede fra 1929 til sidst i 1930erne. Blandt andet lykkedes det i 1932 for demokraten Franklin D. Roosevelt at fravriste præsidentembedet fra republikaneren Herbert Hoover.
Arbejdsløse amerikanere venter på et gratis måltid mad i New York - 1932
1969: Internettets halvmilitære forgænger ARPANET (Advanced Research Projects Agency Network), forbinder de første to computer. Netværkets to computer stod I henholdsvis University of California og Stanford Research Institute.
Projektet var stablet på benene af Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) og Massachusetts Institute of Technology. Det var verdens første packet switching netværk, hvor data uanset type sendes i ensformede pakker. Dette bevirker, modsat tidligere circuit switching der krævede en dedikeret forbindelse, at flere computere kan forbindes via det samme fysiske net. En teknologi der er grundlæggende for konstruktionen af internettet.
Allerede i december samme år havde netværket hele 4 noder. ARPANET fortsatte med at vokse og i 1981 var der 213 noder, med en ny node tilføjet cirka hver 20ende dag. Hen ad vejen dukker andre netværk op og efterhånden forbindes de forskellige netværk i et fælles system. Uden at gå ind i de tekniske aspekter af forskellige netværksprotokoller, kan jeg nævne at den såkaldte Internet Protocol Suite blev en standard måde at forbinde de forskellige netværk på.
Ud fra de første to ARPANET computere voksede det netværk hvorover du netop læser disse linjer. Midt i 90erne begynder computernørder at få forholdsvis billig privat adgang til netværket og herfra eksploderer tingene. Det formodes at internettet nu har 75 millioner servere, der serverer data fra godt og vel 155 millioner websider (samlet datamængde er omkring 5 trillioner megabytes). Brugerbasen er også vokset en del og det anslås at mellem 1,4 milliarder og 1,8 milliarder mennesker vil bruge internettet i 2010.
Packet switching på en Royal Holloway 2050 RJE Workstation, June 1975
