Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad russerne spiser i rummet (og hvem har ikke det), så kan du få stillet nysgerrigheden i denne post. Jeg kan allerede nu afsløre, at der ikke er pasta primavera på menuen og at rumfartsmad sandsynligvis er værre end det øglegylp de forsvaret kaster i feltrationerne.
Ok, helt slemt er det måske ikke. I forhold til kammerat Gagarin, der måtte tage til takke med en hjemmesmurt fedtemad og en lunken Cocio, så har nutidens kosmonauter et sandt smørrebrødsbord af godter. De strabadser en kosmonaut skal igennem stiller også helt særlige krav til føden der indtages – faktisk er det en specifik videnskab indenfor rumfart.
Maden har derfor et højt kalorieindhold og er forstærket med vitaminer, mineraler og salte, så kosmonauterne ikke får mangelsygdomme – det kunne jo lige passe. Det er dog et krav, at maden ikke smuldre, så deres rumfartøj ikke fyldes med krummer og fedt. Derfor er de fleste retter en form for mos, der på hyggeligste vis klemmes ud af en tube, uanset om det så er risotto, eller kyllingefilet.
Kosmonauternes mulighed for haute cuisine begrænses også af madens duft. Rumfartøjer er små lukkede æsker, hvor Surstrømning ikke falder i god jord. Duften holdes derfor forholdsvis neutral – udluftning er nemlig heller ikke anbefalet. Med mere end 50 års forskning bag sig har videnskaben dog endnu ikke formået, at diske op med nogle virkelige lækkerbiskner og selvom der som regel både er forret, hovedret og dessert, så garanterer kvaliteten, at enhver kosmonaut gælder sig til hjemturen og det jordiske køkken.
Da der er tale om russisk rummad, så er der selvfølgelig også kaviar på menuen ind imellem, men vodka er på det strengeste bandlyst – hvilket er en af grundene til jeg ikke søgte ind i kosmonautkorpset.
Sådan smovser Russerne sig i rummet,
“….hvilket er en af grundene til jeg ikke søgte ind i kosmonautkorpset.” LOL
ÅÅh ja, så har jeg da hele to grunde til at jeg ikke overvejede at lære russisk og søge ind 😉
Hej Claus,
De får mig sgu ikke op på toppen af 270 ton højeksplosivt LOX/RP-1 uden en lille fjer på…kaviar eller ej!
Admin