Reelt er krigens gru udelukkende et emne for de uheldige mennesker, der har overlevet et ophold ved fronten. På taktiske kort er fronten dyb, men fysisk er fronten en knivsæg der adskiller håb fra accept af døden. Selv få meter bag denne usynlige linje der skiller de kæmpende, er emnet stadig kun en filosofisk overvejelse.
Allerede de gamle romere erkendte denne jordiske udgave af helvede og de roterede mandskabet i deres falankser, så individet sjældent var mere end få minutter i formationens front.
Kamp udsætter mennesket for stress vores organisme slet ikke er beregnet til at håndterer. Der er naturlige variationer af individers psykiske styrke, men intet træningsregime kan forberede kroppen på den belastning den udsættes for. Sammenbruddet er reelt uundgåeligt, selvom individet har sin egen kombination af rædsel det kan modstå før strengen knækker.
Det kaldtes engang granatchok, men den moderne psykologi har defineret det som en stress reaktion. Symptomerne på denne psykologiske lidelse har nok været de samme i hele menneskets militærhistorie: træthed, apati, sløvhed, forvirring og The thousand-yard stare.
Italiensk soldat efter 72 timers uafbrudt kamp i Afghanistan
skræmmende… ! “the thousand-yard stare” er rammende! Det ligner at samtlige sikringer er gået 🙁
Hej Sron,
Det tror jeg faktisk også de er…
Admin