I juli 1941 var de tyske besættelsestropper i Serbien godt i gang med udryddelsen af den lokale modstandsbevægelse. Efter normal procedure stillede kommandanten en række bønder (man tog det ikke så nøje om de rent faktisk var partisaner) op mod en høstak og beordrede sine soldater til at åbne ild.
Da gruppen at tyske soldater havde taget sigte, hørte de pludselig lyden af et gevær der blev smidt på jorden. Den unge tysker Joseph Schultz der havde smidt geværet tog langsomt sin hjelm af og vendte sig trodsigt mod kommandanten. Den tyske hær så ikke let på trodsige soldater og officeren trak sin tjenesterevolver og overfusede den unge soldat: var der mere kunne han jo stille sig over til høstakken.
Uden en lyd drejede Joseph Schultz rundt på hælen og marcherede over til de dødsdømte bønder langs høstakken. Officeren befalede hans kammerater at skyde og da skuddene et øjeblik senere faldt døde Schultz med de civile børn og voksne han havde nægtet at dræbe.
Jospeh Schultz lig blev fundet sammen med ligene af 16 civile i 1947.
Mandshjerte, mod og integritet – en glemt glimt fra krigen,
Et anstændighedens lys i nazismens mørke!
Joseph Schultz hvil i fred – ære være dit minde.
Carsten
Hej Carsten,
ja, bestemt en handling og en person der er værd at mindes.
Admin
Utrolig historie. Har du en kilde?
Hej Lasse,
Der er en artikel på den engelske Wikipedia:
http://en.wikipedia.org/wiki/Josef_Schulz
og jeg fandt en diskussion på et forum:
http://www.militaryphotos.net/forums/showthread.php?87493-The-actions-of-Joseph-Schultz
Admin