Sovjetunionen lagde altid vægt på nationens sportshelte og da Moskva midt i 70erne fik tildelt de olympiske lege i 1980, sparede man ikke på krudtet. I byen Kislovodsk i det nordlige Kaukasus byggede man et luksuriøst træningsanlæg for nationens svømmere. Anlægget skulle danne rammen for det olympiske svømmeholds forberedelser til legene i Moskva og tilsyneladende gav det pote: Vladimir Salnikov vandt hele 3 guldmedaljer og brød som den første de magiske 15 minutter i 1500m fri svømning. I alt vandt Sovjetunionen 8 guldmedaljer, 9 sølvmedaljer og 5 bronzemedaljer – kun overgået af gensplejsede østtyske svømmere (30 medaljer i alt, heraf 12 guld).
Anlægget bestod af to opvarmede 50m bassiner og en indendørs 8mx8m pool, samt diverse træningslokaler, omklædningsrum, cafeteria og administrationslokaler. Anlægget var et sandt Sovjetisk prestigebyggeri og en kilde til stolthed for byens beboere. Her 30 år senere har stoltheden fortaget sig og byen har ikke haft penge til vedligeholdelse de sidste mange år. Tankevækkende nu hvor Rusland forbereder sig til de olympiske vinterlege i Sochi kun 250km mod vest.
Svømmetræning fra Sovjetunionens storhed og fald,