Til minde om Steampunkens store forfader

Læser Claus henledte min opmærksomhed på dagens Google-forside, hvor internet-giganten fejrer 183årsdagen for en af steampunkens glorværdige fædre; navnlig den franske science fiction og eventyrforfatter Jules Gabriel Verne. Jeg bruger selv Igoogle og går desværre glip af de små Google Doodles.

Modsat det ovenstående billede, så kan man hive i joysticket på Google og se den undersøiske verden glide forbi – næsten som at være i en rigtig ubåd.

Jules Verne fortællinger foregår ofte i vaskeægte steampunk-omgivelser: undervandsbåde med krystallysekroner, fantastiske dampdrevne maskiner og astronauter med monokel. Han er nok mest kendt for historien ’En verdensomsejling under havet’, men Verne skrev mere end 88 bøger og noveller, hvoraf 54 udgør en gruppe der kaldes ’ Les Voyages Extraordinaires’ – de ekstraordinære rejser.

Der er ganske få af den 19ende århundredes forfattere der stadig fanger nutidens læsere, men den ægte fortællerglæde og utøjlede fantasi i Vernes bøger har gjort dem til absolutte klassikere inden for litteratur. Utallige af hans historier er filmatiserede og har trukket fulde huse i biograferne gennem flere generationer – En Verdensomsejling Under Havet er under genindspilning of skulle få præmierer i 2013 (instrueret af David Fincher kendt for blandt andet Fight Club, Seven og Benjamin Buttons Forunderlige liv).

Jules Vernes fortællinger har inspireret både den litterære verden, hvor den faktisk grundlagde science fiction genren, og den videnskabelige verden. Raketteknologiens stamfædre Hermann Oberth og Konstantin Tsiolkovsky var begge kraftigt inspireret af Vernes rumfartshistorier. Som nævnt vedbliver nogle af Vernes historier med at være aktuelle og der er nok ingen tvivl om, at de vil vedblive at fascinerer og inspirerer os mange generationer endnu.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Til minde om Steampunkens store forfader, 10.0 out of 10 based on 3 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak, Historie, Steampunk | Tagged as: , , | 2 Comments

2 Responses to Til minde om Steampunkens store forfader

  1. Claus Philipsen says:

    Kære Admin. Tusind tak for at du lader mig være ophavsmand til nyheden – så var der et enkelt godt aspekt med at jeg ikke kunne falde søvn…

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Claus,

    Det er skam ikke noget at takke for, det var jo dig der sendte mig oplysningen. Det skal du være velkommen til en anden gang 🙂

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *