You can’t take the sky from me

Hvad sker der, hvis man blander science fiction med westerngenren?

Sidst i 2002 kørte der en ny tv-serie over skærmen på den amerikanske Tv-kanal Fox. Den var skabt af den unge talentfulde forfatter/producer Joss Whedon (manden bag succerne Buffy the vampire slayer og Angle) og den var noget ud over det sædvanlige. Ikke nok med, at den blandede de to genre, den gjorde det så suverænt, at folk der fangede serien faldt pladask dens charme og humor: Seriens navn var Firefly.

Firefly handler om besætningen ombord på rumskibet Serenity og foregår langt ude i fremtiden. Menneskene er flyttet til et nyt solsystem, hvor de har gjort et stort antal planeter og måner beboelige. Verdnerne på de mange planeter strækker sig fra de teknologisk avancerede centralplaneter, til de forholdsvis bagvendte ydre måner, hvor heste og seksløbere stadig er en del af dagligdagen. Besætningen tjener til føden ved små lidt skurkagtige smugler opgaver, eller ulovlig bjærgning af fragt og materialer fra nedbrudte rumskibe. De er altid lidt på kant med loven, men som i en rigtig western, så er området lidt uklart og besætningen er aldrig direkte forbryderiske.

Det kræver selvfølgelig lidt ’suspension of disbelief’, hvis man skal accepterer både rumskibesteknologi, heste og seksløbere i samme Tv-serie, men Firefly havde en særlig blanding af charme og humor, der faktisk fik det fiktive univers til at forestå ganske troværdigt – vi ved jo ikke hvad fremtiden bringer, men vi kan allerede nu se, at de teknologiske fremskridt ikke er ligeligt fordelt på globalt niveau: hvorfor skulle fremtiden være anderledes.

Desværre valgte Fox at programlægge Firefly udenfor de tidspunkter der traditionelt egner sig bedst til nye science fiction serier. Samtidig, og af ukendte årsager, besluttede de at sende afsnittene i vilkårlig rækkefølge (prøv du at se Band of Brothers i omvendt rækkefølge, så bliver den straks lidt sværere at følge med i). Firefly fik derfor aldrig det seertal den fortjente og Fox stoppede den allerede inden samtlige 14 afsnit var vist – Booh!

Det viste sig dog, at Fox havde undervurderet seriens popularitet. I løbet af de næste par år voksede en højlydt og aktiv fanskare frem: kaldet Browncoats efter en gruppe frihedskæmpere i seriens univers. Stik mod alle forventninger lykkedes det de ihærdige Browncoats at skaffe så meget opmærksomhed omkring Firefly, at filmstudiet Universal Pictures lugtede penge. Dette blev til filmen Serenity i 2005 – en 119 minutters afslutning på den historie TV-serien havde startet. Det var ikke en genoplivning af serien, men det var langt bedre end ingenting.

Filmen fik en blandet modtagelse i biografen og tjente sig kun lige hjem, men da filmen kom på DVD fik piben en anden lyd. I løbet af bare de første 6 måneder solgte den over 500.000 eksemplarer og Serenity lå i mange år på top 10 listen hos Amazon. Samtidig vedblev både serien og filmen med at modtage priser og udnævnelser indenfor genren – uanset hvad, så ville Firefly ikke gå stille i graven.

Efter Serenity var der stille omkring Firefly i lang tid. Skaren af fans fortsatte med at vokse støt gennem salg af DVD’er med både TV-serien, ligesom både Joss Whedon og seriens skuespillere jævnligt udtalte sig positivt om både serien og de fans den havde opbygget. Sidst i 2010 så det ud til, at Firefly’s triste skæbne var blevet accepteret af de mange fans, men i februar 2011 skete der noget, som satte gang i kedlerne igen.

Skuespilleren Nathan Fillion (også kendt fra serien Castle), der spillede kaptajnen på Firefly, udtalte til Entertainment Weekly, at hvis han vandt den Californske lotteri, så skulle pengene gå til en genoplivning af Firefly. Denne spøgefulde udtalelse satte atter gang i verdens Browncoats. I løbet af få timer opstod projektet ’Help Nathan Buy Firefly’, et internetprojekt der om ikke direkte samler penge ind til Nathan Fillion, så undersøger mulighederne for ’crowd sourcing’ i forbindelse med nye afsnit af Firefly direkte på DVD – altså en Tv-serie bestilt af seerne og kun solgt på DVD.

Det er selvfølgelig et forholdsvist usandsynligt projekt. Film og Tv-industrien er slet ikke gearet til at arbejde med dissideret bestillingsarbejde, men hvis det viser sig, at der er tilstrækkeligt mange Browncoats derude, så kan det måske få Tv-selskaber på andre tanker – det største problem for en Tv-serie er oparbejdelsen af en trofast fanskare, noget Firefly har i metermål. Når en aflyst serie har oplevet en voksende fanskare gennem 8 år og kan opildne titusindvis af fans til at støtte et desperat privat genoplivningsforsøg (her kun få dage efter Fillions udtalelse, så står der over 60.000 fans i kø på Facebook og vifter med deres penge), så burde der være folk i Tv-industrien der lugter blod i vandet og det er nok her, snarere end forsøget med crowd sourcing, at man skal sætte sit håb.

Indtil videre har tre af seriens hovedpersoner (Jewel Staite , Morena Baccarin og Sean Maher) utvetydigt meldt, at de står 100 % klar, hvis Joss Whedon kalder dem hjem til en ny omgang Firefly. Det samme har to af seriens oprindelige forfattere. Lige nu venter Browncoats over hele verden spændt på Joss Whedons dom: er han med dem, eller er han imod?

Udover de officielt medvirkende, så har den succesfulde amerikanske fantasyforfatter Patrick Rothfuss meldt, at han glædeligt kaster en anstændig del af overskuddet fra sin nye bog efter en genoplivning af serien. Meddelelsen på hans blog er værd at læse, den giver et godt indtryk af den loyalitet Firefly har skabt og den type mennesker Browncoats udgør

Jeg kan kun anbefale læserne, at de bør stifte bekendtskab med Firefly. Jeg er ikke sikker på, hvor længe den bliver liggende på, men indtil videre, så kan man se en del af serien på Youtube – Firefly afsnit 1: Serenity.

Når i har set den, så kan i jo passende melde jeg på Facebook støttesiden.

Som de siger i Serenity: you can’t stop the signal!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
You can't take the sky from me, 10.0 out of 10 based on 2 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Tagged as: , , , , , , | 2 Comments

2 Responses to You can’t take the sky from me

  1. Lasse says:

    Det ER nemlig en fantastisk serie, og der er også noget piratagtigt over den.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Lasse,

    Jep, det er det nemlig!

    Den må vi have endnu en gang…

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *