Bedst som vi har vænnet os til Einsteins universelle hastighedsgrænse (299.792.458 m per sekund – i daglig tale kaldet c, eller lysets hastighed), kommer der en melding fra CERN, om at de har observeret neutrinoer der overskrider denne grænse.
De fartglade neutrinoer blev målt under et forsøg, hvor CERN skød en neutrinostråle fra Geneve til Gran Sasso laboratoriet nord for Rom. Neutrinoerne klarede turen 60 nanosekunder hurtigere end forventet (med en fejlmargin på 10 nanosekunder). Det lyder måske ikke umiddelbart af meget, men det er nogle nanosekunder der kan vise sig, at vælte et meget stort korthus. Det er nemlig per definition komplet umuligt – noget jeg ikke lige gider komme ind på her.
Det Amerikanske laboratorium Fermilab observerede faktisk en lignende begivenhed in 2007, men fejlmarginen på deres instrumenter var for stor, til at de kunne sige noget med sikkerhed. Det er faktisk kun europæerne og Japanerne der kan måle så præcist.
Ok, det er måske lidt tidligt, at smide den gamle fysikbog væk. Der kommer nu en periode, hvor andre videnskabsfolk vil forsøge, at nå samme resultat med lignende forsøg, men hvis observationen bekræftes som noget fundamentalt ved universet, så skal vores fysikere en tur tilbage til skolebænken. Det skal man nu ikke være bekymret over, det er nemlig selve kernen i videnskab. Fysikeren og science fiction forfatteren Isaac Asimov sagde engang: “The most exciting phrase to hear in science, the one that heralds new discoveries, is not Eureka! (I found it!) but rather, ‘hmm… that’s funny…’”
Det minder mig om en lille fysik-vittighed:
Bartenderen siger ”Vi servere ikke for din slags her!”
En tachyon går ind på en bar.
The only reason for time is so that everything doesn't happen at once
