Antikkens folk gik og lavede en hel del vi ikke længere helt forstår. En af de mere besynderlige ting fra antikken er planten Silphium. Både i Græsk og Romersk kultur var planten anset for særdeles vigtig og den blev endda afbilledet på bystaten Kyrene’s mønter. Silphium blev brugt som krydderi, men havde ifølge samtidige kilder også mange medicinske egenskaber. Den blev anvendt mod hoste, halsbetændelse, feber, smerte, vorter og et hav af alskens dårligdom, men det var nok plantens egenskab som præservativ der satte den i en bås for sig selv.
Pliny den ældre beskriver planten som indvirkende på kvindens menstruationscyklus i og med, at den kunne fremkalde ægløsning og dermed sikre Græske og Romerske udskejelser uden efterfølgende graviditet. Den har muligvis også været brugt til at inducerer aborter. Faktisk var planten så tæt forbundet med elskovslivet, at man mener formen på plantens kerner ligger til grund for vores hjerteformede kærlighedssymbol (det ligner i hvert tilfælde ikke et rigtigt hjerte).
Kyrensk mønt med frugt, eller kerne, fra Silphium planten
Hvorom alting er, så var planten central for antikkens middelhavskulturer, hvor den blev dyrket og solgt i store mængder. Både Egypterne og Minoisk bronzealderkultur havde ligefrem en specifik glyf for planten (hvilket understreger dens centrale rolle). Romerne anså den som en gave fra Apollo, der var sin vægt værd i sølv. Problemet er imidlertid, at man i dag ikke aner hvad de snakkede om. Selvom forskere i årevis har forsøgt, at identificerer Silphium, så er emnet stadig højlydt debatteret og man har ingen konsensus på planten. Det formodes, at planten nu er uddød, men lige præcis hvordan en så central plante kunne uddø kan man kun gætte på. Ikke desto mindre fortæller legenden, at den sidste Silphium blev foræret til kejser Nero (37 til 68) som et kuriosum.
Silphium levede videre som et spøgelse i medicinske og kulinariske bøger, der møjsommeligt blev kopieret generation efter generation. Den sidste henvisning til Silphium stammer fra en kogebog fra det niende århundrede (altså godt 700 år efter den uddøde), hvor den fremstår på en liste over tilbehør en god kok bør have i sit køkken. Så hvis nogen af jer finder noget Silphium i en gammel urtehave, eller i et antikt krydderiglas, så er i velkommen til at sende det herind.
Kyrenske købmænd vejer Silphium under kongens skarpe øje - 550 fvt
Antikke mønter fra Kyrene med Silphium planter og frø
persille, you’r next!
Hej Sron,
Derefter karse!
Admin