Ninjaer, Japans sortklædte lejemordere
I dag kender vi Shinobi-no-mono (den korrekte japanske betegnelse) som sortklædte snigmordere fra film og tegneseries, men der er ingen som helst bevis for, at historiske ninjaer var iklædt sorte dragter. Faktisk stammer forestillingen om sorte dragter fra det område, hvor ninjaer altid har været mest udbredte, nemlig teatret.
Japansk Kabuki-teater har en tradition for, at publikum simpelthen ignorerer figurer i sort (kaldet kurogo). De er reelt ikke set som en del af stykket, hvilket gør det muligt at flytte rundt på kulisser og så videre under selve forestillingen. Når en Kabuki historie omhandlede et snigmord, så var det nærliggende, at sende en sortklædt skuespiller på scenen, for at klare ærterne. Publikum, der traditionen tro abstraherede fra figuren, fik så en stor overraskelse, når den sortklædte mand pludselig myrdede en af forestillingens karakterer – det bliver ikke mere snedigt end det.
Et par Kurogo scenearbejdere holder styr på skuespillerens kimono
De faktiske ninjaer, for de fandtes også i virkeligheden, har sandsynligvis været iklædt hvad end der passede til situationen og faldt mest ind i omgivelserne: en munk, en skjald, eller en af fjendens soldater. Hovedsagen var som regel, at de ikke blev afsløret.
De berømte snigmord, der ifølge moderne ninja-historier er deres hovederhverv, ligger også mere i den mytologiske ende af japansk folketro. Selvom man kender et par historiske snigmord udført af ninjaer, så var det langt mere normalt, at ninjaer blev anvendt til spionage- og sabotageopgaver. Det var heller ikke unormalt, at ninjaer kæmpede side om side med regulære styrker i forskellige typer af samurai-rustning.
Historisk knytter myterne om ninjaer sig til to klaner fra henholdsvis Iga og Kōga regionerne i det 15ende århundrede. Japans magtfulde Daimyos hyrede aktivt disse professionelle spioner i perioden 1485 til 1581, hvorefter den første Shogun Oda Nobunaga invaderede Iga og Kōga og udryddede klanerne. Herefter måtte lokale daimyos selv træne deres spioner, men det var kun de rigeste (med en årsindkomst på over 10.000 koku) der lovligt måtte have shinobi i deres tjeneste.
Den sidste historiske reference til ninjaer i regulær kamp, stammer fra Shimabara oprøret i 1637-38, hvor en gruppe ninjaer infiltrerede Hara borgen og stjal deres fane. De har muligvis eksisteret yderligere nogle generationer som private spionchefer for rige daimos, men efterhånden forsvandt de som selvstændig profession. Den såkaldte ninjutsu der findes i dag, har ingen forbindelse til de historiske shinobi.
