Tre mand på en tændstik.
Man skal ikke have set mange gamle krigsfilm, før man kender skyttegravstricket fra første verdenskrig, om ikke at lade tre mand tænde cigaretter med samme tændstik. Ideen bag er, at en fjendtlig snigskytte ser lyset, når den første tænder cigaretten, tager sigte når anden mand tænder og skyder den tredje. Umiddelbart lyder det jo ganske fornuftigt, men der er som altid en lille hage ved historien. Det er faktisk rent opspind.
Under første verdenskrig befandt soldaterne sig nemlig i skyttegrave, eller dybe bunkere, når de ikke ligefrem angreb fjenden: fjenden kunne derfor slet ikke se lyset fra tændstikken. Man kender da heller ikke historien fra kilder fra Første Verdenskrig. Derimod har Russerne en ældre lignende folketro, der stammer fra begravelsesrite i den russisk ortodokse kirke, hvor tre stearinlys tændes med samme kærte. Det var en udbredt overtro, at noget tilsvarende var ugudeligt og derfor bragte uheld.
Historien med cigaretterne opstod i løbet af 1920erne, men først da filmen Three on a Match udkom i 1932, blev den en del af populær folketro. Filmens hovedperson er nemlig tredje kvinde på en tændstik og forfølges herefter af uheld til hun dør ved filmens slutning. Det viser i øvrigt, at den oprindelige overtro ikke omhandlede opmærksomme snigskytter, men at selve handlingen simpelthen bragte uheld (lidt ligesom at ødelægge et spejl). Det var faktisk ikke engang en krigsfilm.
Kunne overtroen være et snedigt reklamefremstød fra tændstikfabrikanter? Det siges faktisk, at den svenske tændstik-mogul Ivar Kreuger startede rygtet, for at sælge flere tændstikker. Filmen The Match King fra 1932 (der omhandlede Kreugers liv), tillægger ham historien, men man skal nok ikke lægge for meget i den udgave. Han benyttede ganske vist historien i sine reklamer, men han har sandsynligvis bare udnyttet en eksisterende vandrehistorie.
I kan altså roligt dele tændstikker, hvis en dag i skulle befinde jer i en skyttegrav.
