1855: Den Amerikanske entreprenør, eventyrer og filibuster William Walker erobrer Nicaragua og udpeger sig selv til præsident. Walker var født i Tennessee i(1824), i en forholdsvis fornem familie. Han studerede medicin på universitet i Nashville, men mente verden havde lidt mere at byde på. I 1849 flyttede han til Californien, hvor han opdagede Mexico. Ifølge Walkers bedste overbevisning, burde det ikke være mexicanere der styrede hele Mexico – det burde være ham.
I 1853 drog han af sted med 48 mand, i et forsøg på at erobrer den Californiske halvø. Det lykkedes ham at få kontrol med La Paz, hvor han oprettede et land kaldet ”Republic of Sonora”. Desværre for Walker, så var de faktiske mexicanske myndigheder ikke sådan lige at sætte ud af spillet og senere samme år måtte han flygte tilbage til Californien.
Nå, men et land ville han altså have, så i 1855 begav han sig til Nicaragua med en styrke på 80 mand. Oprindeligt havde han fortalt den Nicaraguanske regering, at de var nybyggere som ønskede et lille sted i solen. I løbet af de næste par uger opbyggede Walker en lille privat hær, men var ikke stærk nok til at true landets regering. Dernæst rekrutterede han over 1000 lejesoldater fra Amerika og Europa, hvoraf de fleste blev transporteret til Nicaragua af den Amerikanske forretningsmand Cornelius Vanderbilt, der dog senere tog kraftig afstand fra Walkers planer. Faktisk støttede Vanderbilt Costa Rica økonomisk og militært, da Walker forsøgte at invaderer denne stat. Ligesom han var økonomisk bagmand for hæren der senere fik Walker ud af Nicaragua.
Hvorom alting er, så fik Walker kontrol over hovedstaden Granada og udnævnte i første omgang sig selv til guvernør. Den Amerikanske præsident, Franklin Pierce, syntes det var en fantastisk ide og gav sin fulde støtte til den nye statsmand. Som ægte diktator afholdt Walker derefter et valg, der sendte ham direkte til præsidentstolen, hvorfra han begyndte at amerikaniserer landet. Engelsk blev hovedsprog, ligesom han forsøgte at tiltrække folk fra de Amerikanske sydstater, ved at lave nogle meget åbne slaverilove.
Walkers styrker slapper af efter slaget om Granada
Uanset hvad han forsøgte, så var Walker ikke nogen statsmand, og i særdeleshed ikke nogen Nicaraguaner. Hans styre var i konstant modstand fra flere sider og i 1857 vippede en Amerikansk hjælpeaktion ham af pinden. Det var dog ikke hans sidste kupforsøg. I 1860 drog han til Honduras, men blev fanget af en Britisk styrke (Briterne ejede nabostaten Britisk Honduras). Han blev pænt overleveret til regeringen i Honduras, der forholdsvist uceremonielt henrettede ham ved skydning 12/11 1860 – Walker blev 36.
Walkers sidste hvilested
1967: The Beatles udgiver deres 8’ende album: Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Albummet betegnes gerne som deres bedste og er anset som et af de mest indflydelsesrige pladeindspilninger nogensinde. Oprindeligt skulle pladen have heddet Dr. Pepper’s Lonely Hearts Club Band, men det blev opdaget, at der allerede var en Amerikansk sodavand der hed Dr. Peppers.
Albummets bagside viste The Fab Four, men da Paul McCartney står med ryggen til gav billedet senere ammunition til rygtet om hans død (selvom rygtet først opstod i 1969). Angiveligt skulle McCartney være omkommet ved et bilulykke i 1967, men snigeren nok, havde bandet og deres producer arrangeret en dobbeltgænger til at overtage hans plads. Et besynderligt rygte, der nok burde have sin egen post.
Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band modtog 4 grammy priser I 1968, deriblandt Album of the Year. Udover titelnummeret indeholdt pladen Beatles klassikere som “Lucy in the Sky with Diamonds” og “When I’m Sixty-Four”.
