Øl er sundt, meget øl er meget sundt

pic

Man har lavet øl i Valby siden saglige brygger J. C. Jacobsen drog vestpå med sine fade og tønder. Oprindeligt havde Jacobsen, som Københavns øvrige bryggere, brygget og tappet indenfor byens volde, men vandkvaliteten var for ringe til de Bayerske øltyper brygmesteren ønskede at fremstille. I 1847 opførte han derfor bryggeriet Carlsberg (navngivet efter hans søn Carl) nær landsbyen Valby.

J. C. Jacobsen var en mand af oplysningstiden og brugte gerne videnskabelige metoder i forretningsøjemed. Grunden i Valby var således udvalgt efter alle kunstens regler og kunne garanterer det rene grundvand, der var nødvendigt for ordentlig Bayersk øl. Desuden var den nye jernbane til Roskilde ganske tæt på bryghuset. Allerede første år producerede Jacobsen 3548 hektoliter øl – men drak det meste selv.

brtg

Fader og søn bryggede deres øl i fordragelighed, indtil efterspørgslen fik sønnen til at gå på kompromis med kvaliteten. Et familieskænderi senere havde han opsat Ny Carlsberg umiddelbart nær det originale bryghus. De to bryggere gik i konkurrence og først 19 år efter faderens død, blev bryghusene slået sammen.

Jacobsens bryggeri var opbygget efter de gamle laugsregler og i de første år bespiste mesteren sine svende. Det var konen Laura og hendes stab af piger der stod for madlavningen. Disse forhold forsvandt dog langsomt, efterhånden som bryggeriet voksede, men Carlsberg forblev en god arbejdsplads op gennem industrialiseringen, der ellers bør på uhyrlige vilkår for fabriksarbejdere.

I 1861 kommer øllet på flaske. Før denne praktiske ide kunne man kun købe tønder, som så blev tappet på glas/potter/pander/krus i forskellige udskænkningssteder (deraf navnet). For at holde kvaliteten ønskede Jacobsen ikke, at bryggeriet skulle vokse mere end han personligt kunne overskue foretagendet. Derfor måtte han i 1870’erne skære ned på kundekredsen, da efterspørgslen var større end bryggeriet kunne bære uden udvidelse.

Som det sikkert er almindeligt kendt, så brød bryggeriet senere med disse begrænsende regler og voksede til det store internationale bryggeri vi kender i dag, men det er en anden historie og i virkeligheden ville jeg bare vise nogle etiketter…..

Kineseren, eller ”Carlsberg Ny Pilsner” så dagens lys i 1919. Tidligere hed den ”Carlsberg Ny Skattefri”, fordi øl med en alkoholprocent på 2,7 ikke blev beskattet. Med den nye skatteklasse 2 der blev indført i 1919, måtte man ændre navnet.

kineser

Kendt under mange navne: “Et kvart rugbrød”, “Nonneblod”, “Sorgenfri”, “Kanonslag”, “Krudtøl” og “Dynamitvand”. Carlsberg Porter (ikke at forveksler med ”Gamle Carlsberg Porter – Imperial Stout”, nu kaldet ”Carl’s Porter”) kunne nydes fra 1912 til 1957.

porter

Guld Export kom på hylderne i 1913 og udgik i 1977, hvor den erstattedes af den granatformede Carlsberg 25.

guld

25

I november 159 ankom den kraftige Elephant på købmændenes hylder. Det var en luksusøl på hele 7,2% og har siden sendt mange en øl-entusiast til tælling. Forgængeren hed ”Special Brew”, men det var for besværligt for de danske øldrikkere, der gav den navne som ”Ekspresbrev”, Søndagsbrev” og ”postøl”. Den kendte etiket viser Carlsbergs Elefantport, med en ekstra lille elefant placeret i midten, fordi 3 elefanter efter sigende skulle bringe lykke i Afrika, hvor øllen først blev lanceret.

elefant

Påskebryggen blev indført som fadøl i 1905 og var den første Danske sæsonøl. Fra 1931 kunne den købes på flaske, bortset fra 40-49, hvor krigsrestriktioner forbød fremstilling af luksusøl i skatteklasse A og B. De første par år, hvor Påske bryggen atter blev fremstillet, var der en særlig overpris på 2 kroner der gik til FN’s hjælpefond. I 2002 stoppede Carlsberg deres Påsketradition, men heldigvis sender andre bryggerier stadig gode stærke øl ud i påsken.

paske

Vi kender jo alle sammen den klassiske Hof. Navnet kommer af ”Leverandør til det Kgl. Danske Hof”, som Carlsberg kunne bryste sig af fra 1904 og stolt har skrevet på deres etiketter lige siden. Ordet ”Hof” prægede hals-etiketten fra 1937 indtil april 1991. Det var Hoffen, eller Pilsneren, der lå til grund for Carlsbergs svungne varemærke.

carlsberg_pilsner_hof

Guld og Sølv fra omkring 1930

gs

Carlsberg servicevogn fra 1920

servicevogn1920

1897

rek1

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *