To palace, or not to palace

soviet

Det er ikke nemt at konstruerer noget middelmådigt, når man lider af galoperende storhedsvanvid. Da den hedengangne Sovjetunion i starten af 1930’erne besluttede, at de ville bygge et palads til folket, så blev der ikke sparet på krudtet.

Tanken opstod da Sergei Kirov under den første Sovjet konvent (i 1922) foreslog, at der burde bygges noget socialt på et sted der før husede overklassens dekadente bygningsværker. Man forventede desuden at fremtidige konventer ville trække delegerede fra hele verden, hvorved den daværende konventbygning ville være alt for lille. Et ”Palace of Soviets”, eller ”Dvorets Sovetov”, ville samtidigt sende et signal til Europas sovende proletariat: Kommunisme er her for at blive!

Inden ideen nåede længere end partimedlemmernes fantasier, gik gode gamle Lenin hen og døde. Et midlertidigt mausoleum af træ blev konstrueret på den røde plads, men vennerne havde planer om noget mere storslået. Kunne man dog bare kombinere Sovjetternes palads, med Lenins sidste hvilested, så ville al ting være perfekt, eller i hvert tilfælde ganske fornuftigt; tænkte de.

Partiledelsen udstedte en verdensomspændende arkitektkonkurrence for en storslået bygning, der skulle placeres, hvor den Russisk ortodokse Kristi frelser katedral stod. Den smukke katedral blev fluks revet ned og et udvalg af arkitekturkyndige partimedlemmer gennemgik de indsendte tegninger.

Den gamle katedral bortsprænges

soviet01

Udvalget havde betydelige problemer med at vælge en vinder. De havde naturligvis Stalin stående i kulissen, så beslutninger der krævede afsindige mængder af rubler, blev ikke taget under et vodkagilde. Først udvalgte de 3 førende forslag, der skulle indgå i anden runde af konkurrencen. Umiddelbart derefter udskrev de en helt ny konkurrence, fordi de første tre forslag ikke var kommunistiske nok (de var neoklassicistiske og ikke Avantgarde som partiet ellers foretrak – forræderi blev det kaldt). Konkurrencen gled over i en uendelig række af lukkede underrunder, hvor forskellige arkitekter blev inviteret til at deltage. I sidste ende skred manden med det kraftige overskæg ind og lod udvalget vide, at han syntes oplægget fra Boris Iofan var det bedste – det syntes de så pludselig også selv.

Iofan’s første udkast til paladset

iofan931

Lidt gode råd fra Stalin og Iofan’s vision voksede en del

1932

Stalin var stadigvæk ikke helt tilfreds med udfaldet, så han kom med en utvetydig offentlig udtalelse “The Palace of Soviets is a monument to Lenin. Don’t be scared of height; go for it.”. Hvorefter der virkelig kom gang i blyanterne på de små arkitektstuer. Bygningens højde hoppede fra 260m til 415m og den store hal blev udvidet til 21.000 sæder.

Du begyndte det at ligne noget Stalin kunne forenes med

1933

Inden det sidste udkast blev endeligt vedtaget, så var Stalin lige på hyggebesøg i tegnestuen, hvorefter bygningen fik endnu et hak opad. Slutteligt blev udkastet fra et trekløver af arkitekter godtaget (Iofan kunne åbenbart ikke få højde nok på alene). Arkitekterne var: Ivan Vladislavovich Zholtovsky, Vladimir Gelfreikh og naturligvis Boris Lofan.

Det endelige udkast til Sovjetternes Palads

perspectice

I 1939 var fundamentet færdigt og bygningsarbejderne påbegyndte konstruktionen af den nederste del. Et kraftigt stålskelet blev bestilt, men inden det var færdigt, så var anden verdenskrig brudt ud og stål i kraftig efterspørgsel til våbenindustrien. Paladset blev derfor sat lidt på vågeblus.

Det påbegyndte stålskelet i 1940

1940

Efter krigen forsøgte Iofan at få projektet i gang igen, men Stalin havde åbenbart andet at tænke på, så paladset forblev en forladt byggeplads. Sjovt nok tegnede mange af Moskvas arkitekter deres efterkrigsbygninger som om paladset faktisk var blevet bygget, men det var vel også fornuftigt nok, når man kender Stalins temperament.

I 1958, 5 år efter Stalins død, turde man endelig lukke officielt ned for paladsbyggeriet. Det gigantiske fundament blev i stedet anvendt til en kæmpe cirkulær svømmepøl på 129,5m i diameter, som sikkert også var mere nyttig i sommervarmen. I årene 1995 til 2000 genopbyggede man katedralen……

schwimmbad_moskwa

Katedralen genopstod efter godt 70 år

450px-russia-moscow-cathedral

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
To palace, or not to palace, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Be Sociable, Share!
Posted in Historie | Tagged as: , , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *