Ligesom med den flyvende bil, så er Turbojet drevne tog noget der altid syntes lige om hjørnet – og hvorfor ikke? Jeg mener; vi har toget, vi har turbojetmotoren, så en eller anden ingeniør burde være i stand til at kombinerer de to på en fornuftig måde.
I 1966 besluttede New York Central Railroad at gøre drømmen til virkelighed. Med to brugte General Electric J-47 jetmotorer som drivkraft, byggede de M-497 ”Black Beetle” – verdens første turbojet lokomotiv.
Black Beetle var i virkeligheden bare en Budd Rail diesel motorvogn, med en påsvejst sort strømlinet næse og påmonteret de førnævnte motorer på taget. Ikke desto mindre lykkedes det at Black Beetle op på 296mk/t på en strækning mellem Butler, Indiana og Stryker, Ohio. Dette er stadig rekorden for lette tog i USA. Selvom eksperimentet faktisk var ganske vellykket og tilmed forholdsvist billigt, da de benyttede brugte turbojetmotorer, så fængede ideen ikke rigtigt. Firmaet stod foran an fusion med Pennsylvania Railroad, og disse var allerede i gang med at udvikle et højhastighedstog (men ikke med turbojetmotor). Black Beetle blev ført tilbage til sin oprindelige tilstand og kørte som almindelig motorvogn indtil 1984, hvor den blev skrottet.
USSR ville naturligvis også være med i legen, så i 1970 byggede de deres eget turbinemotor-tog. Fremgangsmåden var nogenlunde den samme, bortset fra at Sovjetterne brugte Ivchenko AI-25 turbofanmotorer fra en aflagt Yak-40 (så det var altså ikke helt det samme). Lokomotivet blev bygget på Kalininsky karrossefabrik og var baseret på en ER22 motorvogn. Under testkørsel opnåede lokomotivet en hastighed på 249km/t (så skulle de måske alligevel have brugt turbojet motorer). Ligesom dens amerikanske søster, så fik det russiske jettog aldrig den succes man forventede. Toget endte på et rangerspor ved Kalininskyfabrikken og står der sikkert den dag i dag.
Franskmændene forsøgte sig også med et turbojet-drevet tog. Projektet hed Aérotrain og kan dårligt siges at være et enkelt projekt. Fra 1965 til 1977 udviklede toget sig drastisk gennem 6 prototyper, der var meget forskellige. Prototype 2 havde en turbojet motor og kørte på et mono-rail baneanlæg – YAY!
De andre prototyper enten propeldrevet, eller havde lineær induktionsmotor. Nogle kørte på almindelige jernbanespor, andre mono-rails og endnu andre var luftpudefartøjer. Det var i det hele taget en rodet forretning og den Franske regering valgte sidst i 70’erne at satse på TGV togene.
Som rosinen i pølseenden, skal Grumman’s og Garrett’s eksperimentaltoge fra 1973 lige nævnes. Disse tog var egentlig ikke beregnet til turbojet motorer, men man brugte dem som alternativ drivkraft under udviklingen af en lineær induktionsmotor.
Jettog til tiden!,
Jeg mener at have læst, i én af mine gamle “Populær Mekanik” blade, at canadierne engang i begyndelsen af 60’erne havde et jetdrevet tog i regelmæssig drift. Det afveg dog fra de her viste modeller ved at jetmotoren drev hjulene via et gearsystem – altså ligesom når en propeljet driver en propel.
Det var i samme periode man eksperimenterede med en moderne afløser for damptoget: Et kuldrevet tog med dampturbine.
Hej Flemming,
Tak for din comment, jeg vil kigge lidt på det omtalte tog med kuldrevet dampturbine, der lyder som en god artikel.
Der findes en del ”jetdrevne” tog, eller rettere, tog drevet af gasturbinemotorer. Gasturbinen der driver disse tog er, som du selv skriver, en turboshaft motor, hvilket er en turbinemotor, hvor kraften hives ud gennem en gearkasse. Jeg forsøgte derfor at være specifik med betegnelserne; turbojet og turbofan, hvor der også er en teknisk forskel. De grundlæggende principper for alle disse motortyper er dog de samme, der er måden disse principper udnyttes på der gør forskellen.
Her er et link til Wikipedia, hvor der skrives lidt om ”jettog”. Det Canadiske tog du nævner, er også omtalt, samt et andet Canadisk tog fra dette årtusinde.
http://en.wikipedia.org/wiki/Gas_turbine_train
Admin