En hilsen fra søens folk

2 august 1958 kunne danske radiolyttere for første gang opleve noget helt nyt: Piratradio. Signalet kom fra den lille fiskerbåd Cheeta, der lå for anker nær Hven. Radio Mercur, som stationen hed, var intet mindre end verdens første skibsbaserede kommercielle radiostation. Voice of America sendte fra et amerikansk flådefartøj i middelhavet, men stationen var i sagens natur hverken privat, eller kommerciel. Om end Voice of America sikkert har inspireret holdet bag Radio Mercur.

Det lille oprindelige piratradioskib - Cheeta

Det lille oprindelige piratradioskib - Cheeta

I grunden handlede det hele om monopoler. Allerede i 20erne havde amatørradiofolk forsøgt sig med en privat station, der sendte fra Ryvangen og konkurrerede med Københavns Radiofonistation og Politikens Radio-Avis. Det hele faldt dog til jorden, da man indførte monopol i 1925 og samtidig grundlagde Statsradiofonien. Statsradiosymfonien havde som sagt monopol på radioudsendelser og deres programudbud faldt ikke i ungdommens smag – Statsradiofonien var, som navnet antyder, statskontrolleret og på tinge var der ikke stemning for Rock & Roll.

Teknikker i radiorummet på Cheeta

Teknikker i radiorummet på Cheeta

Radio Mercur blev hurtig utrolig populær og mændene bag fik mulighed for, at forøge flåden, med den noget mere rummelige Cheeta II, der blev placeret i Storebælt mellem Fyn og Sjælland. I 1962 blev den oprindelige Cheeta kraftigt beskadiget i en storm og blev efterfølgende bugseret til Københavns havn, hvor myndighederne øjeblikkeligt beslaglagde den. Resolut sejlede man Cheeta II til Øresund, hvor den overtog rollen som radioskib. Cheeta blev i øvrigt solgt til svenskeren Niels-Eric Svensson, der brugte den som radioskib for den svenske piratstation Radio Syd.

Faktisk startede Radio Mercur en sand bølge af skibsbaserede piratradioer i England, Holland, Sverige, Norge, New Zealand og De Forenede Stater. Den længstlevende var den Hollandske Radio Veronica, der sendte uafbrudt i mere end 14 år. Modsat mange af Radio Mercurs kollegaer i skibsradiobranchen, så foregik udsendelserne ikke på selve skibet, men var optaget i Mercurs studie i København og senere transmitteret fra skibet.

MV Cheeta II radioskib for Radio Mercur

MV Cheeta II radioskib for Radio Mercur

Skuespillerinden og senere programleder i DR Hanne Rahlff som pirat

Skuespillerinden og senere programleder i DR Hanne Rahlff som pirat

Ordet piratradio leder gerne tankerne hen på noget småt og amatøragtigt, men intet kunne være længere fra sandheden. Radio Mercur var en fuld professionel og kommerciel radiostation, der samtidig tjente mange penge. Deres studie i København huserede jævnligt musikkens største danske navne og havde desuden både nyheder, kulturudsendelser, familieprogrammer og radiohørespil. Radio Mercur havde også deres eget orkester under ledelse af Ib Glindemann.

Ib Glindemann og hans orkester ved Mercur villaen i Gentofte

Ib Glindemann og hans orkester ved Mercur villaen i Gentofte

Det mere rummelige senderum i Cheeta II

Det mere rummelige senderum i Cheeta II

I 1959 skifter Statsradiofonien navn til Danmarks radio, dog uden synderlig ændringer i programfladen. Derfor kunne Radio Merkur ufortrødent fortsætte med at lokke danske lyttere fra nationalradioen. Efterhånden blev det dog for meget for regeringen. I starten 1962 vedtog man derfor en lov, der forbød enhver medvirken til radiopirateri, hvilket indebar, at Mercur ikke længere var beskyttet af internationalt farvand og deres studie i København nu også var ulovligt. Radio Mercur fortsatte dog udsendelserne, hvilket udløste en razzia, der endte med konfiskering af både skib og sendeudstyr. Radio Mercur gik af æteren 31. juli 1962.

Efter Mercurs lukning startede Danmarks radio i 1963 deres egen kanal i Mercurs mere friske stil. Den nye kanal var DR P3, som sendte moderne og populær musik i en mere uhøjtidelig atmosfære. En lang række af Mercurs radioværter flyttede direkte over til den nye lovlige station, deriblandt Pedro Biker den senere programchef i DR Anders Dahlerup.
Radio Mercur jingle

Low level navigation ved Mercur skibet

Low level navigation ved Mercur skibet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.2/10 (5 votes cast)
En hilsen fra søens folk, 9.2 out of 10 based on 5 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Historie, IT Teknologi | Tagged as: , , , , , , , , | 3 Comments

3 Responses to En hilsen fra søens folk

  1. Sron says:

    God artikkel! Og godt med alle de flotte billeder.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. jesper vad says:

    Me to. God artikel.

    Det er interessant at se at man fra politisk side ikke er tilbøjelig til at give slip på medierne.

    Kik på sagen om tv2 og radio 100 fm.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. admin says:

    Tak for roserne. Der er en ny Britisk film ude: The Boat That Rocked. Den handler om et fiktivt radioskib midt i 60erne. Den er ganske udmærket. Kan findes de sædvanlige steder…..

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *