Fuld af varm luft

1783: Joseph-Michel og Jacques-Étienne Montgolfier, der levede en forholdsvis velhavende tilværelse som administrationsarbejdere i deres faders papirfabrik. Havde bemærket at varm luft kunne få tøj der hang til tørre over et bål, til at blafre og tilsyneladende forsøge en himmelstigning. Det var et par fantasifulde lømler og det varede ikke længe, før de legede med ideen om at opsende maskiner, eller mennesker, med denne opdagelse.

Joseph byggede en papirboks og smed noget brændende papir under den. Til alles forbløffelse løftede boksen sig fra jorden og svævede elegant op mod loftet – Joseph havde opfundet varmluftsballonen.

mont02

Brødrene eksperimenterede med deres nye legetøj og demonstrerede løjerlighederne for enhver der gad kigge. De var dog klar over, at hvis folk virkelig skulle forbløffes, så skulle der en langt større ballon til. En ballon der kunne løfte et menneske.

Ballonen de fremstillede var 23m høj og 14m i diameter. En De var nu ikke selv modige nok til turen, så de overtalte lægen Jean-François Pilâtre de Rozier til at stige ombord. 15. Oktober 1783 lod de ballon og læge hæve sig mod himmelen til en højde af 99m. Den første reelle flyvning nogensinde. Ballonen var fornuftigt nok tøjret til jorden på denne første flyvning, men ved efterfølgende flyvninger overlod de ballon og passagerer til elementerne – verdens første frie flyvning.

mont01

Montgolfier brødrene fortsatte deres eksperimenter resten af livet, selvom gasballoner faktisk overtog ballonflyvningen de næste 180 år, indtil Ed Yost i 1960 indledte varmluftballonens anden storhedstid, men sin moderne udgave af Montgolfiers luftfartøj. Varmluftballoner er sidenhen blevet en forholdsvis udbredt sport, der fuldstændigt har fortrængt gasballonerne fra luftrummet.

mont03

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (2 votes cast)
Fuld af varm luft, 7.0 out of 10 based on 2 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak | Tagged as: , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *