Pølsevognen har været en del af det danske bybillede, siden januar 1921, hvor den første pølsemand fik tilladelse til distribution af Børger, krassere, Nissearme, Sidevogne og Congobajere.
Før pølsevognen havde foreningen ”Københavnske kvinder” pryder hovedstadens gader og stræder, med deres kaffevogne. Det var nu ikke uden bagtanker, at kvinderne solgte kaffe fra deres små vogne. Københavnske Kvinder var en afholdsforening og omkring 1900 havde byens håndværkere kun værtshusene at spise frokost i. Naturligvis bød dette på fristelser for svage sjæle og mere end en tømmersvend er blevet båret fra frokostbordet.
Det var Charles Svendsen Stevns, der i København åbnede landets første pølsevogn. Han havde ansøgt om tilladelse siden 1910, men der var åbenbart ikke politisk stemning for salg af pølser på gader og stræder. Nogle skal jo holde morskaben under kontrol.
Pølsevognen var nu ikke Charles egen ide. Under et længere ophold i Oslo (der dengang hed Kristiania), havde han observeret Nordmændenes trængsel om vognene og set en god forretning. Snart efter havde han 7 pølsevogne i Oslos gader og øjnede en tilsvarende guldgrube i København.
I København var de som nævnt ikke meget for ideen, men da Socialdemokratiet i 1917 fik magten på rådhuset, så begyndte tingene at ske. Det lykkedes at få flertal i Borgerrepræsentationen og Charles fik sin tilladelse. I Århus var man stadig ikke vilde med ideen og afslog en ansøgning med begrundelsen, at det ”Ville være et kedeligt syn, at se folk stå på gaden og spise pølser”.
Københavns første Pølsevogn - 25 øre stykket
Som det ses på billedet, så kunne de tidlige Skinkekaptajner ikke stige ombord i Kødkutteren, men det havde ingen indflydelse på pølsernes popularitet. Vognene var en kæmpe succes og snart efter skød de op som svampe. Udover de klassiske pølser, så åbnedes Smørrebrødsvogne, sodavandsvogne og stort set vogne for enhver tænkelig spise. Det var dog ubetinget pølsevognen der løb af med danskernes hjerter. Hvem fanden gider også stå på et gadehjørne og spise et stykke højtbelagt?
Efterhånden voksede de små vogne og svagpisser pølsemænd der ikke kunne tåle mosten, byggede vognene om til små skure, hvor de varme og tørre kunne grine af de småfrysende kunder. Den lukkede pølsevogn overtog dog hurtigt markedet og den er jo heller ikke sådan lige at smutte af sted med, hvis pølemanden falder i søvn.
En tidlig Kødkutter med halvtag på Rådhuspladsen
Pølsevognen voksede sig hurtigt ind i dansk kultur. Krigen satte en idt af en kæp i hjulet, da både brændsel og pølser var rationerede, men alligevel stod den danske pølsemand støt gennem de 5 onde år og kom triumferende ud på den anden side. 50erne og 60erne var pølsevognens absolutte guldalder. Her dukkede de første hotdogs op og åbnede en ny verden af kulinariske nydelser for de danske ganer.
Pølsevognen er i dag et af de få steder i verden, hvor man uantastet kan udbede sig om en Finger med dej, eller en Død Indianer med lort i nakken. De omgives af en vis mystik, da meget få udenfor den lukkede kreds af pølsemænd, ved hvor de sover om natten. Ligeledes kendes meget lidt til pølsemændenes naturlige adfærd, men det siges, at de normalt bor i deres pølsevogne, hvor de lever af krummer og fedt.
Klassisk Pøllevogn med tilhørende duer på Amagertorv
Det er desværre gået ned af bakke for de hæderkronede pølsevogne. I 70erne var der omkring 700 pølsevogne i Danmark, men omlagte levevaner og nye spisemønstre, har aflivet størstedelen. I dag er der omkring 130 ægte pølsevogne, hvoraf 93 har hjemsted i København.
I Rusland (af alle steder) har de adopteret den Danske pølsevogn og efter sigende har de en voksen bestand på over 100 vogne, så måske overlever der truede pølsevogn under nye himmelstrøg. Vi er nu mange der vil savne de vilde pølsevogne, hvis de en dag skulle forsvinde helt fra det danske bybillede.
Pølsevognenes trækrute bringer dem østpå i hårde tider
