Overstående fantomtegning repræsenterer FBI’s bud på den mystiske D. B. Cooper, der 24. november 1971 indskrev sig i kriminalhistorien, med en meget usædvanlig forbrydelse, der ikke stod tilbage for Hollywoods mest fantasifulde fortællinger.
I den travle Thanksgiving weekend 1971, lettede en Northwest Orient 727-51 fra Portland International Airport, med kurs mod Seattle Washington. Der var 37 passagerer og 5 besætningsmedlemmer ombord, på hvad der skulle vise sig at være alt andet end en rutineflyvning.
En af passagererne var en mand midt i 40erne, velklædt og tilsyneladende en ganske almindelig forretningsmand, på vej hjem til familien for at holde Thanksgiving. Umiddelbart efter starten, viste det sig dog, at manden i sæde 18C var alt andet end en almindelig passager. Han fik kontakt til stewardessen Florence Schaffner, som han diskret gav en lille seddel. Schaffner tænkte, at det sikkert var et telefonnummer fra en tilbeder, hvorefter hun stoppede seddelen i lommen, uden at kigge nærmere på den. Manden i sæde 18C, der var registreret som Dan Cooper, var dog ikke helt tilfreds med forløbet og trak hende derfor i ærmet, mens han sagde ”frøken, de bør nok lige læse den seddel. Jeg har en bombe”.
Den faktiske Northwest Orient 727 N467US
Seddelen viste sig at være en kapringsnote, der stipulerede at Cooper ønskede $200.000 samt to sæt faldskærme (2 hovedskærme og to reserveskærme). Desuden forlangte han, at flyet skulle lande i Seattle-Tacoma lufthavnen, hvor tingene skulle bringen ombord. Cooper truede med at springe flyet i luften, såfremt hans krav ikke blev mødt.
I samarbejde med FBI besluttede Northwest Orient, at efterkomme mandens ønsker. Mens flyet var på vej mod lufthavnen, nød flykapreren en bourbon og lemon soda, som han endda tilbød at betale for. Besætningen fortalte senere, at Cooper egentlig var en ganske tilforladelig fyr. De $200.000 og de 4 faldskærme blev pakket sammen og klargjort i lufthavnen mens flyet landede. En medarbejder fra Northwest Orient afleverede pakken til stewardessen Murcklow, hvorefter flykapreren frigav alle passagerene og Florence Schaffner. De to piloter, flyteknikeren og Murcklow forblev ombord.
Efter en genopfyldning af flyets tanke, satte flight 305 sig atter i bevægelse. Da flyet var i godt 10.000 fod beordrede Cooper kursen sat for Mexico City, men med en hastighed der ikke oversteg 310km/t. Kaptajnen gjorde manden opmærksom på, at flyet ikke kunne nå destinationen under de flyveforhold (flyet havde understel og flaps nede, for at holde hastigheden under 310km/t). Cooper diskuterede situationen med besætningen, hvorefter han beordrede dem mod Reno i stedet. Yderligere beordrede han dem til ikke at trykrejse kabinen.
Cooper gennede besætningen sammen i cockpittet og bad dem forblive der, indtil han beordrede andet. Det var det sidste man nogensinde så til Dan Cooper. Klokken lidt over 20:00 bemærkede besætningen at flyets haletrappe blev åbnet og det formodes, at Cooper sprang ud med faldskærm samtidigt. To efterfølgende F-106 jagere bemærkede intet, fordi flyet på tidspunktet befandt sig i en kraftig regnbyge.
Exit D.B. Cooper - Geronimo!
Da flyet godt 2 timere senere landede i Reno, blev det klart, at Dan Cooper vitterligt var sprunget ud af flyet. Myndighederne igangsatte øjeblikkeligt en stor eftersøgning i det område en faldskærmsudspringer ville ramme, hvis han sprang under de forhold Cooper hoppede ud under. Området var godt 73 kvadratkilometer, men selvom eftersøgningen strakte sig over mange måneder, fandt man hverken, penge, faldskærme, eller Cooper.
Efterforskningsholdet kom frem til at Cooper umuligt kunne have forudsagt landingsområdet. Med en flyvehastighed på næsten 100m i sekunder og kraftige vinde, ville selv en lille forskel i udspringstidspunktet betyde en stor forskel i landingsområde. Cooper kunne derfor ikke have haft medskyldige på jorden.
I foråret 1972 bragte FBI 200 soldater til området, som de møjsommeligt gennemsøgte over de næste 36 dage. Det 72 kvadratkilometer store område blev vitterligt gennemsøgt tomme for tomme, men stadig uden det mindste spor i sagen.
Umiddelbart efter flykapringen havde FBI fat i en mand ved navn D.B. Cooper og selvom det viste sig, at han intet med kapringen havde at gøre, så hang navnet fast i medierne. Den mystiske flykaprer var nu D.B. Cooper.
Samtlige sedler (Cooper havde bedt om pengene i $20 sedler) var affotograferet og i løbet af 70erne udlovede mange aviser (foruden FBI) dusør for afleveringen af sedler fra D.B. Cooper kapringen. Sedlernes serienumre blev endda trykt i aviserne, men der er aldrig fundet penge fra kapringen i omløb.
I 1980 fandt en 8årig dreng godt $6000 nær Columbia floden. Det blev hurtigt fastslået, at pengene stammede fra Coopers flykapring 9 år tidligere, men en ny eftersøgning i området afslørede ikke flere spor. Man formodede at pengene var ført med floden, fra det område Cooper ifølge FBI var landet i.
En sedel fra fundet ved Columbia floden i 1980
I dag spekuleres det, at D.B. Cooper nok ikke overlevede udspringet. Fundet af de $6000 syntes også at pege i den retning, da pengene oprindeligt var i en solid taske og kun et voldsomt sammenstød med jorden kunne resulterer i at pengene spredtes. Man har dog aldrig fundet resten af pengene og endnu mere fundamentalt for efterforskningen: man har aldrig fundet D.B. Cooper.
Udgangen er markeret med Exit skilte,
Fin anekdote.
Men den er ikke skrevet af den vanlige skribent, vel?
Jo, det må jeg nok imdrømme. For tiden er der ikke andre end mig bag tasterne.
Det kunne faktisk være sjovt, at høre hvorfor du syntes der er forskel.
Admin