Under Verdensudstillingen i New York 1939-40, bød General Motors gæsterne på en oplevelse der skulle sætte sig dybe spor i amerikansk kultur. Temaet for verdensudstillingen som helhed var “the world of tomorrow” og GM havde sat alle sejl til, for at deres pavillon skulle blive udstillingens altoverskyggende midtpunkt.
General Motors havde samlet sig under fanen “Highways and Horizons“, men det var deludstillingen ”Futurama”, fremstillet af den amerikanske designer Norman Bel Geddes, der tiltrak sig al opmærksomheden. Futurama var en ny type udstilling der brød med den traditionelle fremvisning, hvor et firma bare præsenterede deres vare og produktionen af dem. I stedet gav Futurama de besøgende en oplevelse tættere på karnevallets forlystelsesture. Ansporet af verdensudstillingens centrale tema tilbød Futurama gæsterne et kig på verden i 1960 – altså 20 år ude i fremtiden
Bel Geddes havde skabt en gigantisk skalamodel af fremtidens Amerika centreret omkring hans “City of Tomorrow“. I modellens landskab kørte tusindvis af modelbiler rundt på et netværk af 14 sporede superhighways. Gæsterne blev automatisk transporteret gennem udstillingen og kunne næsten forestille sig, at de fløj over Amerikas fremtid, mens en fortæller oplyste om de teknologiske fremskridt der åbenbaredes for deres øjne. Turen var ualmindeligt succesfuld og folk stod i kilometerlange køer.
Futurama introducerede amerikanerne til mindst 2 nye koncepter, hvoraf det første var umiddelbart til at sætte sig ind i; nemlig personlig bileje. Noget der sikkert var ganske tiltalende ovenpå 30ernes store økonomiske depression. Indenfor de næste 20 år, lovede GM, ville enhver amerikaner ubesværet, og i egen bil vel og mærket, kunne køre gennem et lyst og lykkeligt USA. Det var ikke et spørgsmål om at sælge biler, for køretøjerne i Bel Geddes model, var ikke engang prototyper fra General Motors designafdeling. De var små futuristiske fantasier, der i sig selv aldrig ville komme på markedet, og det var heller ikke meningen, for General Motors solgte nu ikke længere bare køretøjer, de solgte optimisme og drømme
Den anden ting som General Motors introducerede var motorveje. 30ernes amerikanske vejsystem, bestod af statslige hovedveje, der var langt fra det motorvejsnet vi kender i dag. Futurama gav den jævne amerikaner nogle specifikke forventninger til fremtiden, det var op til den amerikanske stat, at indløse disse forventninger i form af et skattebetalt motorvejsnetværk. General Motors havde solgt ideen om den amerikanske highway og dermed sikret sig et produktionsgrundlag, der skulle gøre dem til Amerikas største bilproducent.
I E.L. Doctorow’s roman ”World’s Fair”, siger hovedpersonen, at folk forlod Futurama med tanken: General Motors is telling us what they expect from us: we must build them the highways so they can sell us the cars.
Udstillingen trængte så dybt ind i amerikanernes bevidsthed, at endelsen ”arama” slog rod i marketingsafdelinger over hele den vestlige verden, som betegnelse for fremtidsvisioner og overdådig optimisme. Der var dog ikke mange af udstillingens specifikke spådomme der gik i opfyldelse, men alligevel satte den sig spor i både designverdenen og den litterære verden i form af en ny genre indenfor science fiction.
Highways and Horizons udstillingen var det ukronede mesterværk for 1930ernes utopiske fremtidsbillede og ved udgangen fra udstillingen, blev de besøgende udstyret med et badge med teksten: I have seen the future.
Fed post. Det er svært at spå specielt om fremtiden, eller som Yoda siger difficult to see, the future is !
Når jeg kikker på denne fremtidsvision fra 1939 og ser på verden som den ser ud i dag, så er det klart at vores fremtidsvisioner er solidt plantet i nutiden!
“vores fremtidsvisioner er solidt plantet i nutiden!”
Ja, er det ikke lige præcis det som er problemet?
Hvis man ser på GM visionen, så byggede verden en bastard af deres drøm, eller en virkelighed baseret på en cargo cult fra Futurama-udstillingen. Bel Geddes havde forsket i trafik og forudset de problemer det kunne afstedkomme. Futurama foreslår faktisk løsninger på trafik-kaos mange år før trafikken kom på kaotisk niveau. De var muligvis ikke teknisk mulige i 1939, men hans tilgang var det ikke noget galt med – forudse og løs problemerne omkring teknologien.
I stedet fik vi et motorvejssystem der bryder uhjælpeligt ned, når nogen forsøger at benytte det. Folk sidder i kø på Køgebugtmotorvejen i timevis. Hvis de boede i Futurama, så havde de allerede været derhjemme med en kop the.
Det er altså ikke bare fremtidens muligheder vi skal se, det er løsningen på fremtidens problemer.