Hvis man går med en ubådskaptajn I maven, så kan lidt teknisk snilde rode bod på sagerne. Selvom det er en sjælden hobby, så findes der et internationalt broderskab af gør-det-selv ubådsbyggere, med projekter der rækker fra motoriserede dykkerklokker til fuldt funktionsdygtige undervandsbåde, herhjemme kan vi også være med. Danskeren Pater Madsen var sandsynligvis den første her i landet, der havde bygget sin egen undervandsbåd, da han i 2002 søsatte ubåden Freja.
Den stolte ubåd havde stabelafløbning 4 maj 2002 fra Kalvebod Brygge og bestod sejlprøven med glans. Fartøjet var på 7m langt og vejede lige over 3 ton. Der var 2 koøjer og et lille tårn, hvorfra kaptajn Madsen kunne overvåge havet. Freja var batteridrevet og kunne skyde 3 knob (5km/t) uddykket og 2,5 knob under vandet. Neddykket var det ilt til en times ophold og skroget kunne holde tæt ned til 15m dybde. Det må have været en drengedrøms opfyldelse og de næste par år forbedrede Peter undervandsbåden og indsamlede data til hans næste projekt.
I sidste ende voksede Peter fra den lille ubåd og påbegyndte, sammen med Claus Nørregaard, arbejdet med en ny undervandsbåd. Freja blev endeligt pensioneret i 2006, hvor afløseren, den 12m lange Kraka, blev introduceret. Kraka var en langt mere avanceret undervandsbåd. Der var blandt andet tilføjet en dieselgenerator, så fartøjets batterier kunne oplades under turen. Batteripakken og elektromotoren var også større i Kraka, der kunne skyde 3 knob undervandet og 9 knob i overfladen på dieselmotoren. Alt i alt gav Krake de 2 kaptajner en mulighed for, at tilbringe mere tid med sejlads, da den ikke krævede 24 timers opladning for hver tur.
Her stoppede legen dog ikke for Peter og Claus. I 2008 søsatte de deres seneste undervandsbåd UC-3 Nautilus fra det gamle B&W område i Københavns havn. Nautilus er med 17,8m ikke bare langt større end dens forgængere, den er verdens største hjemmebyggede undervandsbåd og der har da også været 25 mennesker involveret i konstruktionen. Den drives af en selvejende institution, der består af de involverede.
Der er faktisk ikke længere tale om en amatørundervandsbåd. Der er grundlæggende kun størrelsesforholdet til forskel, når man sammenligner Nautilus med søværnets gamle ubåde. Holdet bag Nautilus planlægger en tur til Middelhavet om nogle år, når prøvesejladsen er overstået og ubåden er derfor udstyret til langfart og kan holde sig på havet i ugevis. Det er et fantastisk stykke ingeniørarbejde, der fortjener langt mere spalteplads end de fordummende talentkonkurrencer fra Tv.
Mildest talt storslået. Tak for den historie 🙂
Det var så lidt 🙂
Admin
Hørt, ind med selvbyggeri, ud med xfaktori 🙂 god artikkel! Bliver spændende at se når Kaptajn Madsen bliver til RumKaptajn Madsen 😀 Nogen der skal med til den store test d. 7 feb?
Fortæl mere om den store test, den har jeg slet ikke hørt om.
Admin
D. 7. feb testes den store raket, som skal sende Peter Madsen til himels, for første gang. En ordentlig kleppert, så vidt jeg har forstået på næsten et ton.
Projektets hjemmeside her:
http://www.copenhagensuborbitals.com/
og tilmeldinger her:
http://ing.dk/artikel/105435-laeserarrangement-overvaer-den-stoerste-raket-test-paa-dansk-jord
Tak for linkene. Det lykkedes mig faktisk selv at finde det i mellemtiden. Dejligt projekt!
jeg kan næsten se B&W hallerne herfra, så jeg regner bestemt med at tage derover. Man skal jo støtte Dansk rumfart.
Det skal dog lige koordineres med resten af kalenderen.
Jeg fornemmer en steampunk.dk post om suborbital er på vej…
Admin
Vil også lige nævne vores kommende arrengement.
http://ing.dk/artikel/109922-laeserarrangement-kom-helt-taet-paa-danmarks-foerste-rumraket-inden-affyringen
Se raketten samlet og sat på MLP(mobile Lauch Platform) inden vi stikker til Bornholm.
Der vil også være mulighed for at komme ned i ubåden.
Ad Astra
Jev