Who done dat?

1864: De første nordstatsfanger ankommer til den amerikanske borgerkrigs mest berygtede krigsfangelejer. Det officielle navn var Camp Sumpter, men eftertiden husker den med gru under navnet Andersonville.

Lejeren udgjorde et 100.000 kvadratmeter stort indhegnet område, hvor op mod 45.000 nordstatsfanger henslæbte tilværelsen under åben himmel. Sydstaterne havde ikke de administrative ressourcer til at drive en fangelejer af den størrelse og inden i lejeren var forholdene kaotiske. En gruppe fanger der kaldte sig ”Andersonville Raiders” myrdede og stjal efter forgodtbefindende, indtil en anden grupper, kaldet ”Regulators” satte en stopper for udskejelserne, ved at afholde en standret, hvor 6 fra Raiders gruppen blev dømt til døden ved hængning.

12.913 fanger døde af vanrøgt, sult og sygdom inden krigens afslutning atter åbnede porten i Andersonville.

Efter krigen blev lejerkommandanten Henry Wirz stillet for en krigsret tiltalt for sammensværgelse og mord. Han blev hængt 10 november 1965, som den eneste sydstatsofficer tiltalt for krigsforbrydelser.

1933: Godt en måned efter Hitler blev udråbt til Bundeskanzler, nedbrændte den Tyske regeringsbygning:  Der Reichstag.

Hitler havde bedt Hindenburg om at ophæve regeringen og udskrive valg til afholdelse 5 marts. Et valg Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei satte alt ind på at vinde, fordi de ønskede at implementerer en nødlov, der ville give Bundeskanzleren uindskrænket magt og i princippet forbigå de gældende demokratiske regler. NAZI partiet havde dog ikke det nødvendige flertal, fordi det Tyske kommunistparti sad på 17% af tingets sæder.

På baggrund af Reichtagsbranden lykkedes det Hitler at sætte landet i undtagelsestilstand og da den Hollandske kommunist Marinus van der Lubbe samtidig var blevet anholdt inde i selve bygningen, fremstilledes branden som et kommunistisk komplot mod den Tyske regering.

Det Tyske kommunistparti blev ophævet og flere ledende medlemmer fængslet, hvilket i sidste ende gav Hitler det flertal han behøvede – dog ikke et absolut flertal. For at forbedre sine chancer lod Hitler SA tilbageholde flere medlemmer af det Tyske Socialdemomkratiske parti på selve afstemningsdagen den 23 marts, hvorefter han for all intent and purpose var Tysklands diktator indtil 1945.

Van der Lubbe og 4 andre kommunister blev tiltalt for kupforsøg og kom for retten mellem september og december 1944. De 4 medtiltalte blev frikendt, men Lubbe blev kendt skyldig og dømt til døden. Han blev halshugget ved guillotinering i januar 1934.

I dag er der modstridende meninger om Lubbes rolle i Reichtagsbranden, men ganske få historikere anser det for sandsynligt, at der lå kommunistiske kup-planer bag branden. Det er muligt at Lubbe handlede alene, men der er også beviser, der peger på at nazisterne stod bag – de havde om ikke andet et klart motiv.

I 1967 blev sagen genåbnet og Lubbes dom ændret til 8 års fængsel. I 2008 blev han benådet, da en lov Fra 1998 officielt underkendte alle domme Fra NAZI tiden.

Måbende Tyskere ser deres regeringsbygning brande og vinker farvel til demokratiet

1973: Den amerikanske borgerrettighedsforgruppe American Indian Movement (AIM) besætter med en gruppe lokale Oglala Lakota (Souix) indianere Sacred Heart kirken ved Wounded KneePine Ridge reservatet. I alt deltager over 150 indianere i aktionen, der strækker sig over 71 dage.

Deres mål er bedre forhold for de nordamerikanske indianere og kontrol med reservaternes lokalpolitikere, der ofte lever som små konger på bekostning af de øvrige beboeres velfærd. I løbet af aktionen arrangeres flere forhandlinger mellem AIM og regeringen, men disse fører ikke til de ønskede resultater.

Som støtte til indianerne ved Wounded Knee og i protest imod Amerikas behandling af landets urbefolkning, sender skuespilleren Marlon Brando indianerkvinden Sacheen Littlefeather for at afvise hans Oscar for rollen i The Godfather. Begivenheden får stor bevågenhed i medierne og blev anset som en sejer for de nordamerikanske indianere.

Den 8 maj afslutter AIM aktionen, uden at have fået de ønskede aftaler på plads. Alligevel ses Wounded Knee aktionen som en sejer for de nordamerikanske indianere og er siden blevet en vigtig del af deres kulturelle identitet, ikke bare i Pine Ridge, men over hele USA, hvor aktionen blev startskuddet til en revival af indiansk kultur.

I løbet af aktionen dræbes to aktivister af skud fra politiet, der havde omringet Wounded Knee og lukket området for pressen. Efterfølgende myrdes flere af de lokale aktivister af politikeren/lokalpolitimanden Richard A. “Dick” Wilson, der fungerede som stammeformand i perioden 1972 til 1976 og var en central figur i aktivisternes klager.

Væbnede aktivister på barrikaderne i Pine Ridge Reservatet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak | Tagged as: , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *