Før den digitale lommeregner kom på markedet i 70erne, herskede de mekaniske regnemaskiner ubestridt i alverdens tegnestuer, eller hvor man nu ellers havde brug for hjælp med beregningerne. En af de absolut hotteste af slagsen var den Curta universal-regnemaskinen.
Den håndholdte og uendelig komplekse Curta regnemaskine blev opfundet af den østrigske ingeniør Curt Herzstark i 1938, mens han arbejdede i faderens firma Rechenmaschinenwerk AUSTRIA Herzstark & Co. Samme år annekterede Tyskland Østrig og Rechenmaschinenwerk blev tvunget til at fremstille instrumenter til det tyske militær. Herzstark besluttede derfor at beholde maskinen for sig selv.
I 1943 blev Herzstark, der var katolik men af jødisk oprindelse, anholdt for at hjælpe jøder og generel statsundergravende virksomhed, samt uanstændigt omgang med ariske kvinder. Tiltalen sendte ham til Buchenwald koncentrationslejren, hvor han grundet sin tekniske ekspertise blev anset som en intelligens-slave.
I Buchenwald blev Herzstark beordret til at fremstille tekniske tegninger over Curta maskinen, som lejerkommandanten håbede at forære Hitler som sejrsgave, når krigen var endeligt vundet. Herzstark viste godt hvordan tingene foregik i de tyske arbejdslejre, så det lykkedes ham at forlænge sin levetid, ved møjsommeligt at tegne det komplekse maskineri efter hukommelsen.
Amerikanske tropper befriede Buchenwald den 11 april 1945, hvorefter Herzstark tog sine tegninger og vendte hjem til Østrig. I november samme år var arbejdet færdigt og det lykkedes ham at finde en maskinfabrik der stadig havde både arbejdskraft og maskiner med den nødvendige præcision. Et større problem i efterkrigstidens Tyskland, da de allierede havde sønderbombet størstedelen af landets fabrikker – og i øvrigt konfiskeret næsten alle de tilbageværende.
Curta var generelt betegnet som verdens bedste bærbare mekaniske regnemaskine indtil de elektroniske lommeregnere kom på markedet. Herzstark blev i flere omgange forsøgt franarret sit patent, men den Østriske ingeniør havde været for meget igennem, til at lade sig fuppe af griske forretningsmænd. Han fortsatte med at tjene penge på sin Curta indtil han døde i 1988. Curta maskinen overlevede sin skaber og er stadig et eftertragtet samleobjekt blandt matematik- og mekanik-nørder. Der er tusinder af maskiner i omløb og størstedelen fungerer i bedste velgående her 40, 50 og 60 år efter deres fremstilling.
Firmaet led under reklamationer der skyltes ejerens lidt for selvsikre tilgang til vedligeholdelse. Curta solgtes nemlig gerne til datidens nørder og mange af de pilfingrede ejere opdagede til deres overraskelse, at en Curta er langt nemmere at skille ad end at samle. Generel sagde man, at køberen skulle lægge 1/3 del til prisen på en Curta, så man kunne dække omkostningerne ved at få den samlet igen på fabrikken.
Melder historien noget om hvordan den bruges og hvilke udregninger den kunne foretage?
Den kunne bruges til de gængse regnearter, men eksperter kunne også udregne kvadratrødder og andre komplekse beregninger. Jeg ved ikke hvor grænsen går – tror det afhænger en del af brugeren.
Der var faktisk ikke meget andet dengang, det var mekanik eller papir og blyant. Husk på, at Apollo programmet blev lavet med regnestok og mekaniske regnemaskiner, så en øvet bruger har nok kunne lave mange fine tricks med de værktøjer – det ville undre mig,hvis der ikke var flere Curta maskiner involveret hos NASA.
Du burde anskaffe en til dit studie 🙂
Admin
Den fungerer egenligt ret simpelt. Det er bare 3 registre. Et hvor du kan sætte et tal i, et til resultatet og én omdrejningstæller (der kan skifte mellem at tælle op/ned uanset om man lægger til eller trækker fra). Man kan også forskubbe indstillingsregistret i forhold til resultatregistret (altså det samme som at gange hhv. dividere med 10).
Med andre ord, den adskiller sig ikke væsentligt i princip fra en kugleramme. Man kan altså lidt groft sagt sige det er en automatisk kugleramme. Dvs. man behøver ikke selv foretage den tunge opgave med hele tiden at lægge til/trække fra samt lave 10’er overførsler.
Så absolut det nemmeste er de 4 alm. regnearter. Multiplikation og division udføres med gentagen addition hhv. subtraktion. Har omdrejningstælleren 10’er overførsel (ikke alle har det), kan man benytte genveje. F.eks. 99×99. Så indstiller man 99 i indstillingsregistret og flytter den to pladser til venstre og kører den én gang. Så står der i resultatregistret 9900, altså 100 gange mere. Så flytter man den tilbage og trækker 99 fra. Så står der 99×99 = 9801. Man kan godt starte med at trække 99 fra hvis man ikke har noget imod en masse 9-taller (der bliver jo underflow) og bruger en maskine hvor man selv styrer om omdrejningstælleren skal lægge til eller trække fra. På nogle maskiner bruger den nemlig første sving efter en nulstilling til at angive dette.
Ang. kvadratrod så er der to metoder der forholdvis nemt kan bruges på en mekanisk. Newtons og de ulige tals metode. Ved Newtons starter man med et gæt og kommer tættere og tættere på for hver itteration. Ved de ulige tals metode udtrækkes decimalerne ét for ét og det herlige ved den metode er den er særdeles nem på en mekanisk regnemaskine der minder om en Odhner i funktionen (deriblandt Curta) plus at de decimaler der udtrækkes ikke ændrer sig, så man kan regne med dem uden at skulle foretage en kontrolberegning.
Håber det gav en lille idé om hvad en mekanisk regnemaskine er for en størrelse. For dem, der har mod på at prøve kræfter med en sådan kan det anbefales at prøve én. En bordmodel med håndsving koster typisk 100-400 kr. på loppemarkedet. De er de alm. modeller. Curta’er derimod er i kraft af deres status som samleobjekter helt anderledes prissat og meget sjældne på loppemarkeder. Der skal man på udenlandske auktionssites hvis man vil have én i en fart – og betale det, den ryger op på.
Det skal da siges, at en Curta også er en mekanisk lækkerbisken, som en typisk bordmodel slet ikke kan hamle op med. Curta var i øvrigt noget af det første forbrugermekanik til at bruge aluminium – et meget eksotisk materiale dengang – i dag bruges det til næsten alt.
Til gengæld, så skal der ikke den helt store mekanikeksamen til hvis man vil sætte en typisk bordmodel af Odhner typen i god stand. Det har jeg gjort med et par stykker og det er bare herligt når de snurrer let og ubesværet præcis som da de forlod fabrikken for 60 år siden. For typisk, nok virker de dem man kan købe på loppemarkedet, men alene alderen og de dengang anvendte smøremidler (de bliver stive med tiden og mister deres egenskaber), at skal de for alvor bruges, så skal de skilles ad, renses og smøres på nye igen – uanset hvilken stand man finder dem i.
Mvh
En glad ejer af hele 3 stk. Curta – to type II og én type I.
Hej Morten,
Tak for en udførlig introduktion til Curta beregninger. Rart at høre maskinen har danske fans.
Jeg overvejer at anskaffe mig en, kan du give et bud på prisen?
Admin
Ja, har man (meget stor) tålmodighed kan man være heldig at finde én på loppemarkedet til ganske få kr som en 50’er eller 100-mand. Det er så fordi sælger ikke ved hvad den kan sælges for og anser den som nok et stykke gammelt teknik, som ingen gider have på linie med de typiske bunker af gamle kameraer som heller (næsten) ingen gider have.
Men ellers, så er prisen typisk 4-9000 kr. på udenlandske auktionssites. Prisen afspejler naturligvis stand og om der er den originale papæske (ikke bare metal el. plast transportkassen) og brugsvejledning, men også hvor sælger vil sende varen hen. De går nemlig generelt billigere hvis det er en europæisk sælger, der kun vil sende til EU lande. Så er vi i den lavere ende, dvs. omkring 4-6000. Ellers generelt kan de blive budt ret højt op hvis sælger vil sælge til Asien. De velhavende asiatere er generelt helt vilde med antikt europæisk teknik. Omvendt, så er antikt asiatisk teknik billigt derude 😉
Alt sammen med forbehold at jeg ikke lige har tjekket markedet på det seneste, men dog justeret en anelse for den stigende tendens der har været. Jeg har jo sådan set de Curta’er jeg synes jeg skal have. Desværre ikke blandt de første modeller, men dog dem begge to 😉 Så jeg køber nok kun flere hvis jeg falder over dem billigt. Den seneste, type I, var jeg så heldig at få til en fin pris af en svensker. Han havde fundet den på loppemarkedet og skulle bruge penge hurtigt, så vi lavede en aftale der var fordelagtig for os begge to.
Håber det besvarer spørgsmålet.
Mvh
Morten
Btw. en lille tilføjelse vedr. smøremidler. Modsat de store bordmodeller, så fungerer langt de fleste Curta’er i dag ganske udemærkede uden de skal renses/smøres. Årsagen er at de blev designet til at være usmurt i mange dele (smøremidler har desuden tendens til at samle skidt og møg – ikke hensigtsmæssigt i et stykke lommeteknik). Det kan man hvis man designer det rigtigt og bruger metaller der ikke binder på hinanden. Det er f.eks. ikke uden grund at man i mekaniske ure bruger tandhjul af messing og stål mod hinanden. Det holder nemlig (utroligt nok vil nogen mene) langt bedre end stål mod stål, da metaller binder særdeles godt til sig selv – og jo bedre de binder, jo større slid. Af naturlige årsager vælger man at lave det store af det blødeste metal.
Hej! Jeg har en CURTA model I 16389, som jeg har arvet fra min morfar! Den er i fin stand med metalhus, dog uden papæske og manual. Hvis jeg nu ville sælge den, er det så på Ebay eller sådan noget? Og hvad tror du prisen ligger i?.
Mvh Bo
Hej Bo,
Jeg mener de sælger for omkring $1000, hvis de er i fornugtig stand. Så vidt jeg kan forstå, så koster en renovering omkring $250 – så en CURTA der kræver et eftersyn ligger nok på små $700. Det er nu bare et kvalificeret gæt og priserne i danmark kan være forskellige fra de amerikanske priser.
Du kan jo finde nogle stykker på Ebay og følge salgspriserne, inden du evt sætter din egen til salg.
Admin
Jeg har en meget gammel, Curta 1, i rigtig fin stand til salg på lauritz.com
http://www.lauritz.com/Item/Item.aspx?ItemId=2150138&LanguageId=1
Hej Min dejlige dreng har arvet en Curta, er der nogen der ved hvor man kan få fat i en brugsanvisning til den?
Med venlig hilsen
Ole Abildgaard
Hej Ole,
Du kan finde dem her:
http://www.curta.com.ar/curta/code/curta_manuals.html
Admin