Vi husker vel alle sammen, da James Bond i Thunderball fløj afsted med sin blærede jetpack. Der har været flere hjemmestrikkede forsøg, men nu kan man altså købe en godkendt (i USA) jetpack og flyve derudaf i sommervarmen.
The Martin Jetpack betegnes som et eksperimentalt ultralet fly og kan derfor flyves med et ultralet certifikat, der er noget billigere end et privatflyvercertifikat. Opdriften kommer fra to ducted fans og den skulle ifølge firmaet have en maksimum flyvehøjde på 8000 fod. Lidt foruroligende er der ikke mange billeder af maskinen under fri flyvning og da slet ikke i 8000 fod.
Maskinen er bygget af opfinderen Glenn Martin og udviklingen har taget hele 27 år – så han har nok ikke ligefrem knoklet sig ihjel. Man skal jo ikke dadle andres arbejde, men teknisk set er det altså ikke en rigtig jetpack, da den drives af en 200hk totaktsmotor – der som det kan høres på videoen, larmer som et ondt år.
Hele herligheden koster $100.000 inklusive et 15 timers kursus – what are you waiting for?